Omtælling ændrer ikke noget i Faxe

Selv om næsten 20.000 stemmer nu er talt op i Faxe Kommune, ændrer det ikke på, at Liberal Alliance stadig mangler 18 stemmer for at komme ind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

19.908 stemmer er blevet talt op igen i Faxe kommune oven på tirsdagens kommunalvalg. Omtælling skete, fordi det på valgnatten kom frem, at 100 stemmer var talt forkert op, og det betød, at Liberal Alliance, som ellers lå til at komme i byrådet, mistede sit mandat.

Oven på fejlen begærede Liberal Alliance omtælling, men den fører ikke nogen plads i byrådssalen til partiet med sig.

- Liberal Alliance havde 627 stemmer før omtællingen, og her efter omtællingen har de stadig 627 stemmer, siger Knud Erik Hansen (S), nuværende og kommende borgmester i Faxe Kommune. 


Nyhedsoverblik