Jeg havde mulighed for at være fluen på væggen og slå lyttebøfferne ud på Sandved Hotel den 25. juni. Her blev der afholdt borgermøde om den planlagte natursti, som skal gøre det muligt at vandre på sine flade konvolutter mellem centerbyerne Næstved og Slagelse med en afstikker til blindtarmen i Skælskør. Eller sætte sig på jernhesten eller drøne af sted på sit rullebræt. Idérigdommen synes uudtømmelig. Fremmødet i Sandved var talstærkt. Der er mange, som har en mening om, hvad et jernbanetracé kan anvendes til. Når det nu ikke må bruges til det, som det oprindelig er skabt til: Jernbanedrift og fremtidssikret regional kollektiv trafikbetjening. Kødranden af ”officielle” repræsentanter fra Skov- og Naturstyrelsen, fra kommunerne og fra det hyrede konsulentfirma, dem som skulle lede slagets gang, og dem som på forhånd var sikret taletid, var også omfangsrig. De gjorde indtryk, som de stod der i deres grønne skjorter og t-shirts, styrelsesrepræsentanterne. Seancen blev skudt i gang med en opfordring til at se fremad og ikke tilbage. En typisk magthaver-formulering: Nu må vi se at komme videre, vi kan jo ikke blive ved med at snakke jernbanespor og damp etc. Ifølge skovrider Claus Jespersen fra Falster Statsskovdistrikt handlede det nu om at komme i arbejdstøjet og sikre ”en ny æra” for den tidligere jernbanestrækning. Det skortede ikke på opfordringer til at lade fantasien få frit løb. For at sætte tilhørerne i den rette kreative stemning havde man programsat et oplæg ved en konsulent fra firmaet NIRÁS. Konsulentfirmaet karakteriserer på hjemmesiden sig selv som ”en spraglet virksomhed, der går nye veje.” Ja, det tør siges. Både på stierne og i de højere luftlag. Det demonstrerede konsulenten i sin billedspækkede PowerPoint-præsentation, der skam byggede på forskning men som mest af alt virkede som en sang fra de varme lande. Han startede i Slagelse Kommunes park- og naturpolitik med grønne visioner og Næstveds tilsvarende forslag til Grøn Plan. Derefter gik turen til det tætbefolkede London i 1850 og videre til sundhed og terapihaver (!) Vi skulle også et smut forbi fedmeforebyggelse, grønne områders stress-reducerende kapacitet og oplevelsesværdier. Plus det stigende antal ældre i Danmark. Der var ikke noget at sige til, at tilhørerne efterhånden så lidt anstrengte ud og flyttede på fødderne. Så kom dog til sagen, hørte man en mumle. Det virkede vel mest af alt som en introduktionsforelæsning på et kursus for arkitekt- eller landinspektørstuderende. Der blev langt hen ad vejen teoretiseret over banaliteter. Pseudo-akademisk blær? Hvad koster sådan en konsulent mon?

Man fornemmede også klart interessemodsætningerne i tilhørerskaren. Nogle kan bare ikke klare gamle, grimme prustende tog (men det er helt fint at plastre regionen til med omfartsveje til biler). Der blev dog sagt ganske fornuftige ting om veteranjernbanens overlevelse. Byrådsmedlem Peter Lotinga havde fingeren på pulsen og var således flere gange på banen med indlæg. Han ventilerede også sit forslag om at dele natursti-projektet op i to faser for derved at give Skælskørbanen et pusterum. Ikke alle gik ind for gøgl og tivolisering. En lodsejer var fx optaget af, hvordan man bevarer eksisterende uspolerede naturenklaver med deres vildtbestand ved bl.a. Flakkebjerg.

Efter pausen med det veldækkede fælles kaffebord blev der arbejdet i grupper og taget hul på etableringen af stiråd.

Et spændende punkt er: Hvor går grænserne for borgerinddragelsen? Hvor meget der vil blive lyttet til stirådene, når den flyvske og entusiastiske fase er overstået? Hvem prioriterer og deler bevillingerne ud? Hvem er det, som i sidste instans vender tommelfingeren op eller ned til de mange idéer og enkeltprojekter, som stirådenes arbejde må forventes at resultere i? Hvor stort bliver lodsejernes, idémagernes og de lokale naturentusiasters fingeraftryk på ”Fodsporet”, når det kommer til stykket? Hvis man snakker med lokale folk i Skælskør, der kender til og færdes i naturen, får man indtryk af, at det fx har været så som så med medbestemmelsen og det lokale aftryk på skovrejsningsprojektet og sø-anlægget ved Kobæk. Man skal sikkert ikke have for høje forventninger.

Leif Kajberg, Bagsværd

Omtalte folder fra Rådet for Bæredygtig Trafik kan downloades på hjemmesiden www.slagelse-naestved.dk.

Rådet for bæredygtig har lavet en rigtig flot rapport der behandler mulighederne - og omkostningerne - for genoptagelsen af persontrafikken på jernbanen mellem Næstved og Slagelse.
Sammenlignet med hvad en ny motorvej mellem de to byer vil koste, får man meget "trafik" for pengene - og samtidig må vi jo ikke glemme at jernbanen er vores mest miljøvenlige transportmiddel (bortset fra gående og cykler).
Jeg håber alle beslutningstagere i det politiske system, Nordea-fonden, Dansk Naturfredningsforening og Skov- og Naturstyrelsen sætter sig ind i denne rapport inden man hamrer det sidste søm i jernbanens ligkiste!
En genoptagelse af persontrafikken vil give hele området et løft og vise man tør satse langsigtet til gavn for borgere og miljø.

Tjah, den der afstemning siger vist ALT - kan man ikke lade banen ligge og køre veterantog på den? Måske man kunne lægge de der skovlegepladser i tilknytning til, så kunne folk komme ud at køre veterantog ud til dem.

Jeg er fuldkommen uforstående for, at man fra kommunernes side ikke vælger at etablere en turistattraktion, hvilket en veteranbane unægteligt vil være. Det må da give flere penge til kommunen på den måde - det vil da være en bedre investering for kommunen. Nok vil det koste penge at få sat banen i stand, til gengæld trækker det så turister til som lægger flere penge i kommunen/kommunerne.

Det bliver jo bare 'ægte' natur med masser af hundelort til de gående at jokke i.
Så hellere veterantog.

Afstemningen på (DN)Danmarks Naturfrednings side viser vist hvad der er mest stemning for.

Se på :
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=5388

Kim Schelde Christensen har en klar pointe, når han i sit indlæg bl.a. skriver: ”Jeg elsker selv at komme ud at gå og cykle i naturen. Jeg har indtil i går, hver måned ydet med et økonomisk bidrag til Danmarks Naturfrednings-forening da jeg syntes at de har gjort mange gode ting. Men efter at de er med til at ville omdanne Slagelse-Næstved-banen til natursti, hverken kan eller vil jeg støtte dem mere.”
Jeg har det fuldstændig på samme måde. Jeg dropper også mit ekstra bidrag til Danmarks Naturfredningsforening. Jeg skrev for øvrigt følgende til dem for nogle dage siden:

[Til Danmarks Naturfredningsforening]
Kære Nick Leyssac,
Tak for svaret. Jeg skal vel sige: Gratulerer, nu da det store og forkromede natursti-projekt synes tæt på sin realisering med de millioner, som Nordea-fonden har kastet efter det efter min opfattelse mere og mere betændte natursti-projekt. Og med opbakningen og blåstemplingen fra kommuner og miljøminister mv. Men hvad er det så for et natursti-projekt, man får ud af det, og hvad er det, som DN støtter her? Prøv lige at læse lidt i debatten, som i øjeblikket boomer på TV-Østs webdebatsider.
http://www.tv2east.dk/artikler/stor-debat-om-natursti
Jeg mener, at natursti-projektet har udviklet sig til en rimeligt problematisk affære for DN - en lang og oplevelsesfattig, asfalteret sti. Plus synliggørelse af dilemmaet: DN og asfalt. Ole M. Jung fra Herlufsholm Skole og Gods, Næstved skriver således i et indlæg i Sjællandske Medier i går (uddrag): "Det er jo logisk, at en "natursti" skal asfalteres. Det vil også give rigtig gode muligheder for, at unge knallerkørere kan få afløb for deres lyst til at køre race. Dette asfalterede natursyn er også baggrunden for, at der er store ambitioner om anlæg af overnatnings- og rastepladser. Der er ingen grænser for fantasien, når skovene og det åbne land skal bruges som kulisse for byfolkenes udfoldelsesmuligheder. Der er allerede fremsat ønske om, at stien også skal forsynes med lys - så man kan se asfalt-naturen om aftenen, formoder jeg."
Umiddelbart lyder dette jo lidt velkendt og reaktionært, men indlægget rammer alligevel en pointe, og det bør også fremhæves, at man ved den ensidige natursti-satsning marginaliserer og tilsidesætter andre interessenter og deres initiativer: De, som arbejder med veterantogskørsel og de, som står for drift med dræsiner på udvalgte delstræk (og som derved formidler naturoplevelser, turisme mv.). Samtidig med, at man kraftigt komplicerer genåbningsbestræbelserne (for jernbanedrift).
Jeg synes således, at DN fortsat befinder sig i en uheldig dobbeltrolle.
Og så er der grund til at tage i det mindste ét af dine argumenter ved vingebenet:
Du skriver således i en af dine "pinde": "På den berørte strækning har der været lavet analyser gentagne gange, som viser at det ikke vil være rentabelt at drive jernbanedrift. Jeg mener at den seneste kom i efteråret." Det er ikke rigtigt, den rapport, som jeg mener, du hentyder til, må være firmaet Atkins' analyse af de rent tekniske forhold og problemstillinger i forbindelse med en genåbning, hvor man har sat tal på og skønnet en samlet pris for genåbningen. Denne analyse siger mig bekendt ikke noget om passagergrundlaget og de samfundsøkonomiske perspektiver, hvilket er nok så vigtigt. Men det er rigtigt, at flere politikere mv. i den skævvredne debat i kølvandet på rapporten var hurtigt ude for at aflive genåbningen. Det drejer sig imidlertid fortsat kun om postulater og rygmarvsreflekser. I øvrigt er "rentabilitet" et belastet og tvivlsomt begreb her, for hvad er rentabelt? Der er formentlig kun de færreste lokalbaner fx, som er rentable i en nyliberal optik. I øvrigt er der udarbejdet et omfattende kvalificeret materiale i Rådet for bæredygtig trafiks regi, som på en helt anderledes adækvat måde forholder sig til genåbningsperspektiverne.
I øvrigt undrer det mig, at de to lokalforeninger af DN har været så tavse på det seneste, specielt i betragtning af deres særdeles offensive markering på nettet tidligere.
Hvordan ligger landet med at få adgang til aktindsigt i DN? Det er en mulighed, jeg overvejer som medlem. Og hvordan vil mulighederne være for at komme til orde i foreningens blad med en artikel? Interaktivitet er jo en god ting.

Med venlig hilsen

Leif Kajberg

Hvad med at alle disse forkælede "naturbrugere" hev pungen op og selv betalte for at bruge ridestier, løbestier o.s.v. i stedet for at kræve at få lov at bruge disse ting . Som jæger betaler du for at gå på jagt i skoven, og her viser du hensyn til de øvrige skovgæster som kommer gående selv når du har hængt skilte op om at der afholdes jagt. Såre enkelt, betal for dine fritidsfornøjelser og så får du hvad du vil have.

Jeg kan selv huske da strækningen blev benyttet som jernbane og det var vældig spændende dengang.

Man kan vel i dag måske tænke lidt bredere og kombinere banen med en naturstig. Så er der sikkert interesser nok til at holde bane-stigen åben for både kørende og gående.

Jeg er selv ivrig hundelufter og vil gerne gå en lang tur på stien og så derefter blive kørt hjem med veterantog.

Det er da at "få een på opleveren". Hvornår kommer det første fløjt...?

Til dem som er til naturstig: Stik hovederne sammen med Togtosserne og få tingene på skinner.

Bumle Bumle

Det ville være en rigtig god idé, hvis forskellige jernbaneklubber rundt omkring på Sjælland slog sig sammen og forsøgte at lave en slags fællesskab, hvor de står for driften af banen (evt. med støtte fra fonde, offentlige myndigheder e.l., det er nok ikke en opgave de selv kan løfte).

Vel skal der være plads til både det ene og det andet, og det BURDE der da også være, så stort er landet da trods alt. Det burde være muligt at anlægge en natursti et andet sted, i stedet for at "ødelægge" en eksisterende banestrækning, det er vist både nemmere og billigere at anlægge en sti end at anlægge en jernbane.

Jeg forstår ikke, hvorfor de berørte kommuner ikke er gået ind i det og yder økonomisk støtte til at sætte banen i stand. Det ville give en god turistattraktion - måske man endda kunne køre med veterantog ud til et sted på strækningen hvor man så kunne gå en tur på en natursti, der var anlagt i tilknytning til banen? :)

Jeg mener, at der brug for flere argumenter i debatten om genåbningen af strækningen, og i den forbindelse vil jeg nævne, at jeg på vegne af Rådet for bæredygtig trafik deltog i Transportøkonomisk Forenings konference om kollektiv trafik i Korsør den 9. – 10. oktober sidste år. Og på denne konference var der et par indslag, som ganske vist ikke vedrører Slagelse-Næstved, ikke direkte i hvert fald, men som efter min opfattelse giver fornyet input til bestræbelserne på at overbevise kommuner, region, trafikminister, trafikselskaber, partiforeninger, borgmestre, Naturfredningsforening mv. om realismen i fremtidig jernbanedrift (at det så ikke er lykkedes, i første omgang, er brandærgerligt). Men på konferencen i Korsør var der en plenumpræsentation af den tyske trafikforsker og konsulent Axel Kühn. Der blev i denne sammenhæng fremlagt materiale, der illustrerer,
hvordan man i udlandet med betydelig succes har genåbnet nedlagte lokale og regionale baner. Og lige syd for grænsen, den dansk-tyske, har man kig på den nedlagte strækning mellem Flensborg og Nibøl, den er 38 km lang, dvs. næsten samme længde som Slagelse-Næstved. Altså ikke som natursti, med de gener, det måtte medføre, men som genåbnet jernbane i fremtiden  I hvert fald holder man dernede liv i visionen. Og der er udlejning af dræsiner på en del af strækningen. Det har jeg læst mig til i Flensborg Avis. Jeg synes jo, at man skal inddrage disse erfaringer og forskningsresultater i debatten og i overvejelserne vedrørende Slagelse-Næstved. Det fremgik af Kühns PowerPoint-præsentation på konferencen, at de genåbnede jernbaner ikke nødvendigvis har været storskala-projekter med meget store anlægs- og moderniseringsomkostninger. Det har ofte været lokale interessenter og iværksættere, som har taget initiativet til genoptagelse af driften. I nogle af eksemplerne drejer det sig om lokale baner, som tidligere operatører, fx Deutsche Bahn, havde opgivet og som har henligget glemt, forsømt, og tilgroet i en årrække, men som er blevet vakt til live som følge af lokale initiativtageres og interessegruppers aktivitet. Centralt er det også, at det i en del tilfælde er socio-økonomiske faktorer, lokale udviklinger, ny byvækst i bestemte områder og nye formålsdefineringer og perspektiver, som har været udslaggivende i genetableringsbestræbelserne. Banerne er ikke altid særlig lange, i et af eksemplerne er der tale om en strækning på 14 km (med 12 stop). Et iøjnefaldende træk er desuden, at den genåbnede, redefinerede eller omlagte strækning stort set altid resulterer i et øget passagervolumen på årsbasis i sammenligning med trafiktallet på fx banens lukningstidspunkt. Det dokumenteres af de tal, som Kühn har indsamlet og analyseret. I nogle tilfælde er det et lokalt eller amtsligt selskab, der overtager efter en statslig operatør. Kühn pointerer desuden, at succesen for reaktiveringsprojekterne afhænger af lokalområdernes – og dermed banebetjeningsområdernes – beskaffenhed, de socio-økonomiske faktorer, udnyttelsen af lokalområderne (fx turisme).
Og så er det rigtigt, som enkelte har påpeget, at også andre fremtidsperspektiver og linieføringer må inddrages, godstrafikken til en kommende havn ved Stigsnæs mv.

Leif Kajberg

Jeg har haft den nedlagte jernbane i baghaven i de 25 år som jeg har boet her. I begyndelsen kørte de med veterantog hver weekend. Med tiden kørte de mindre og mindre og idag har de ikke kørt her de sidste 15 år. Når veteranklubben ikke bruger banen er der ingen grund til at de har den.
Persontransporten mellem Slagelse-Næstved blev afskaffet for mange år siden og folks mulighed for egentransport er blevet væsentligt større siden dengang. Når det ikke kunne hænge sammen økonomisk dengang, er der ingen grund til at tro at det kan det idag.
Hvis Baltic Gate bygges på Stigsnæs mener jeg det er uklogt at fjerne banen fordi godstransporten til og fra havnen vil belaste vejnettet.
Dræsineforeningen påpeger at muligheden for at køre på banen forsvinder. Og hvad så; de har jo aldrig kørt her. De eneste som kører her er nogle drenge som har bygget et banekøretøj med knallertmotor som de fræser afsted med. Men de kører her også alt for sjældent.
Riv skinnerne op og lav den sti til glæde for hundeluftere og andre. Og skulle nogle knallerkørere ræse lidt på den, går det jo nok alligevel.
Jeg synes at det er godt, at den sti etableres.

Stig N

Jeg er medlem af Danmarks Naturfredningsforening, men jeg har også mine tvivl om hvor mange der vil benytte sig af en natursti, der er så lige og ligger på en meget flad strækning. Meget uinteressant naturoplevelse. For mig drejer det sig mere om at bevare og måske udvide en gammel kultur. Man kan lade, som nogen udtaler, en letbane opføre. Samtidig med letbanen kunne der vel også blive plads til en veterantogskørsel på samme strækning.

Jeg er af dem, som i mange år har ytret mig i medierne om genåbning af Slagelse-Næstved-banen. For 500 millioner kr. kunne man have fået en fornyet jernbane med måske 800.000 passagerer pr. år. Mere end på flere andre side- og lokalbaner. I disse tider, hvor bankerne fx forkæles med støttepakker, er en halv milliard ikke et urealistisk beløb. Desværre må vi erkende, at der er nogen, som har været utrolig dygtige til at fremme deres sag: naturstiprojektet. Eksempelvis har naturrytterne og Danmarks Naturfredningsforening, og specielt de to lokalforeninger i Slagelse og Næstved, lavet et dygtigt lobbyarbejde. Men mange af deres beregninger og argumenter er varm luft. Det har jeg gjort opmærksom på i e-mails til dem, men selvfølgelig modtog jeg aldrig et svar. Man har holdt en lav profil på det seneste. Det er lidt pinagtigt, synes jeg, at Danmarks Naturfredningsforening taler med to tunger her, og det har jeg gjort klart i en skrivelse til foreningens direktør René la Cour Sell. Jeg har over for DN påpeget, at der er en interessemodsætning mellem de mere snævert definerede natursti-interesser på den ene side og de overordnede miljø-hensyn og klima-strategiske interesser, deriblandt den kollektive trafiks udbygning (uden for de store byer), på den anden side. Jeg kan således henvise til bl.a. DN’s udmelding, på Hovedforeningens hjemmeside, om at jernbanenettet skal opgraderes.

Dette Nordea-støttede projekt må derfor bremses, sådan som jeg ser det. Det vil være rigtig uklogt at asfaltere eller grusbelægge jernbanetracéerne, hvis der skal genoptages jernbanedrift på dem om nogle få år eller længere ude i fremtiden. Her er simpelt hen tale om to hensyn, som modarbejder hinanden. Samtidig må der også, som flere har fremhævet det her i debatten, tages hensyn til fortalerne for drift med dræsiner og veterantogskørslen.

Og som adskillige debattører allerede har påpeget: Naturstien er stærkt overvurderet som aktiv. For, hånden på hjertet, hvor mange bruger rent faktisk disse naturstier? Og til hvilke formål? Jo, jeg kan forestille mig, at der kan være lokale beboere på delstrækkene, som vil være vældig glade for at få lettere adgang til at lufte deres hunde. Og der vil da også være cyklister om sommeren. Og sikkert masser af gungrende hestehove. 35 kilometer ridesti, whow. Og så er der dem, der vil køre ulovligt ”ræs.” Men som strækningen henligger nu, tilgroet og nogle steder nærmest utilgængelig, rummer den faktisk nogle naturmæssige herlighedsværdier, som formentlig vil være væk, eller i hvert fald reduceret, den dag, naturstien etableres for Nordea-millionerne.

Spørgsmålet må bl.a. op i valgkampen forud for kommunalvalget til efteråret.

Leif Kajberg, Rådet for bæredygtig trafik (suppleant)

Det undrer mig, at hverken politikere, rektorer eller folk hos DSB kan se fordelene ved i det mindste at benytte banestrækningen fra Slagelse St. og ud til "uddannelses-byen" (Selandia, Syddansk Universitet Slagelse og Slagelse Gymnasium).

De myldretids-tog, der kører på strækningen Østerport-Slagelse, og som "vender" på Slagelse Stations spor 1, kunne uden at forstyrre øvrig togdrift fortsætte videre derud på 1-2 minutter. Der er i dag allerede sat køreledninger op på den første del af sporet. Det ville gøre Slagelse langt mere attraktiv som uddannelsesby, hvis lærere, professorer og ikke mindst elever kunne pendle direkte til døren med et direkte tog fra Køebenhavn, der også standser i alle de midtsjællandske byer.

Må også minde om, at den nuværende busdrift i Slagelse er håbløst pendler-uvenlig... der står 4 forskellige busstandere ved Selandia hvor man kan dreje på et utal af "plasticbøtter" med køreplaner i - uden at få et klart svar på, hvornår næste bus til stationen kører. Når bussen så dukker op, når de altid frem til stationen samtidig med at toget kører... derfor dette ønske om direkte togforbindelse!

Man skal vist befinde sig i en anden verden, hvis man tror at stien vil blive vedligeholdt.
Det er da det første en kommune og især Slagelse vil spare på. Se bare de eksisterende stier i kommunen. En grussti vil meget hurtigt blive umulig at cykle på. Huller i vejen og hurtigt tilgroet. Skulle der komme sne, er der kun en til at fjerne det, nemlig solen.
Tag nu at være realistiske. Der er rigeligt andet der trænger til at få penge.

Jeg forståer ikke hvorfor den her sti partout skal ligge lige dér hvor jernbanen ligger? Den kunne ligge hvor som helst, den kunne ovni i købet bare løbe parallelt med banen. På den måde blev alle tilgodeset, både dem der har jernbane som hobby, og dem der vil benytte stien. Stien kan man placere hvor man vil, banen kommer aldrig tilbage, når den først er pillet op...

Tror du reelt der cykelpendler mellem Slagelse og Næstved? Jeg ved det ikke, men synes at cykeltrafik er godt. Desværre må man være realistisk, stien skal asfalteres hvis den skal kunne bruges til cykelpendling. Det kræver bl.a. også saltning og snerydning Og der bør opsættes lys så man kan køre gennem skoven. Det indgår dog ikke i planerne, så derfor tror jeg ikke at du vil se mange på den sti.
Jernbaneklubberne har foreslået at man kan bruge banen til veterantog i større stil end det tidliere er set der. Se mere på:
www.slagelse-naestvedbanen.dk

Banestykket mellem Dalmose og Næstved er kendt som den længste lige jernbanestrækning i Danmark. (Se selv efter på et landkort.) Det bliver vel i så fald til den længste lige sti i Danmark.

Hvor spændende vil det være, at vandre eller cykle lige ud i timevis?

På trods af skovlegepladser o.l. tror jeg stien kommer til at ligge lige så øde som jernbanen har gjort det i mange år.

Rettelse:

I mit indlæg kl 9:35 21. feb skulle der i første afsnit have stået

.... "den tidligere baneforbindelse medllem Slagelse og Næstved" og ikke Slagelse og Kalundborg.

Beklager fejlen

Selvfølgelig skal der køre veterantog til og fra Skelskør. Stier er ganske glimrende, men de kan ANlægges hvor som helst. En ide kunne dog være, at placere en sådan sti ved siden af det eksisterende spor, f.eks. mellem Dalmose og Skælskør, så der også er plads til veteranbanen (som nok er en større turistmagnet end en cykelsti).

Hvor er de lokale Skelskør-politikere henne i denne sag? De burde da kæmpe med næb og klør for at bevare en lokal turistaktion!

Kære Jakob D
Der er to veteranbaner i Region Sjælland, Høng - Gørlev og Maribo - Bandholm. De andre veteranstrækninger som du måske tænker på er almindelige baner, hvor veterantog om få år bliver forbudt på grund af det nye signalsystem ERTMS. Ingen af de to veteranbaner kan bære større lokomotiver. Der skal findes en bane hvor veterantogene kan samles, hvis man skal opleve kørende veterantog i fremtiden. Der er faktisk masser af gæster på veterantogene. Alene aktiviteterne ved Høng - Gørlev (Vestsjællands Veterantog) bliver besøgt af mere end 5000 gæster om året.
Vi mener det må være muligt at deles om banen, stien kan sagtens binde de mindre lokal samfund sammen, uden at skulle gå hele vejen fra Slagelse til Næstved. Du kan se mere på www.slagelse-naestvedbanen.dk

Glem det, jeg var ude og cykle på strækningen Gørlev til Værslev for ikke så længe siden, den var helt umulig at gennemfører, da den var helt tilgroet.
Hvis man beslutter sig for at lave denne natursti, så skal det da være en ikkeryger sti, det er da den eneste måde den kan gavne milijøet på, alt kan snart gennemføres hvis man drager milijø ind, det er S.. en parodi, så derfor GLEM DET, det holder ikke.

Jeg forstår slet ikke de mange negative kommentarer i forhold til projekt natursti på den gamle Næstved- Slagelse bane. Her er da en stor mangel på cykel- gå- og ridestier i Sydvestsjælland i forhold de muligheder, der er mange andre steder i landet. Personligt kommer jeg til at kunne cykle på arbejde, når stien kommer, og det er godt for min sundhed, min økonomi og for miljøet. Hurra for sti-projektet! Det eneste er, man måske kunne have strækningen Dalmose-Skælskør til veterantoget...

Jernbaneklubberne har foreslået, at man deles om banen. F.eks. kunne der være Veterantog fra Slagelse til Dalmose. Natursti fra Dalmose til Næstved og så en kombineret natursti og veteranbane fra Dalmose til Skælskør hvor stien løber langs banen. Dette vil hverken politikere eller naturfolk. For dyrt siger de! Men 36 millioner har de da råd til bruge. Peneg som kunne være givet bedre til naturforbedringer mange andre steder end til at fjerne skinner!