Næstved fik sæsonens første sejr

Efter en skidt start på sæsonen vandt Næstved Boldklub 3-2 i Ringkøbing.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I bestræbelserne på at rykke op fra 2. division valgte Næstved Boldklub inden sæsonen at være med i Vest-kredsen. Men med to nederlag og en målscore på 2-7 er de kommet skævt fra start.

Søndag blev en anderledes positiv oplevelse for de grønne, da de gæstede topholdet Ringkøbing.

I første halvleg scorede Tobias Thomsen efter et hjørnespark, og så kunne Næstved gå til pausen med en 1-0 føring.

Ti minutter efter pausen hamrede Kasper Mertz et langskud i nettet via stolpen, og med en to-måls føring slækkede de på koncentrationen.

I hvert fald fik Ringkøbing reduceret minuttet efter, hvor Sebastian Olsen var chanceløs.

Næstved sad dog på kampen, og da stadionuret rundede en time, var Kristoffer Munksgaard på pletten efter et flot opspil. 

Ringkøbing fik reduceret til 2-3, men det ændrede ikke på, at Næstved Boldklub hentede sæsonens første sejr.


Nyhedsoverblik