Myndigheder: Ingen store problemer efter regnen

Selvom kraftig regn fossede ud over regionen det meste af søndagen, så er der ingen meldinger om alvorlige problemer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En oversvømmet gangtunnel ved Ringsted Station er tilsyneladende den mest alvorlige konsekvens af det store regnvejr søndag.

Det oplyser en række myndigheder samstemmende til TV2 ØST.

- Det har regnet meget, men vi har ikke været indblandet i problemer som en følge af regnen, oplyser Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Heller ikke kollegerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har haft opgaver som en følge af regnvejret.

Motorvejene er her til morgen tørre igen, men flere steder viser jord-spor på vejen, hvordan vandet er løbet tværs over kørebanen.

Alt er dog åbent, og kører helt som det skal i vores område.

- Selvom det har regnet meget, så ser det dog ud til, at regionen som sådan er sluppet billigt fra regnvejret, siger den vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikinformationstjeneste.

 

Seervideo af regnvejret


Nyhedsoverblik