Masser af godt håndværk

Elever fra vore erhversskoler klarede sig fint ved DM i Skills i Aarhus, der sluttede i går.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Josefine Dahlerup og hendes elev-kollega Phillip Jacobsen fra Ringsted ZBC viste i et indslag her på TV2 ØST i tirsdags,  hvor meget der skal til, når landets bedste mødes ved DM i Skills, der er Danmarksmesterskabet for elever fra erhvervsuddannelserne. De to bager-elever og deres træner Kasper Hansen knoklede virkelig for sagen.

Og Josefine Dahlerup kunne tage hjem fra tre dages konkurrencer i Aarhus med en bronzemedalje, mens Phillip Jacobsen måtte nøjes med æren.

En række elever fra erhvervsskolerne i vores område klarede sig endnu bedre: De vandt deres fag. Du kan se listen nedenfor.

 

Det var måneders hårdt arbejde og forberedelse på landets erhvervsskoler, værksteder, kantiner og kontorer, der kulminerede lørdag eftermiddag. Her blev vindere fra 31 erhvervsuddannelser kåret ved DM i Skills 2013 i Aarhus NRGI Park og Arena.

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, der er æreshåndværker i Aarhus, overrakte præmierne til landets bedste erhvervsuddannelseselever. Han var meget imponeret af de dygtige deltagere.

- Jeg ser, at I alle lægger en kæmpe energi og alt jeres hjerteblod i jeres arbejde. Sådan skal det være. Det er sådan, vi vil have det, sagde Hans Kongelige Højhed Prins Joachim til deltagerne.

Over 250 unge elever og lærlinge fra erhvervsuddannelserne deltog ved DM i Skills 2013. I alt var 31 fag med som konkurrencefag

Vinder af DM i Skills 2013:
(Fag, navn, bopæl, virksomhed, skole)

Brolægger (arbejder parvis)
Daniel Abildgaard Lauridsen, Vordingborg, Dansk Kvalitets Brolægning, Københavns Tekniske Skole.
Tobias Thøger Gram, Hillerød, Kaptains Brolægning, Københavns Tekniske Skole.

Glarmester
Mathias Dittman Wriedt, Birkerød, Glarmester H.P. Olsen & Søn, København, EUC Nordvestsjælland.

Konditor
Chalotte Nielsen, Odense, Bæks Konditori Odense, ZBC Ringsted .

Tagdækker
Anders Stürup Jelager, Helsingør , KBK Tangententreprise A/S, EUC Nordvestsjælland.

Teknisk Isolatør
Philip Larsen Sonnichsen, Søborg, Kr.Dreyer A/S, EUC Nordvestsjælland.

 


Nyhedsoverblik