Mad for hele familien

De voksne var træt af brok fra husets tre teenagere. Så nu har en familie fra Nørre Asmindrup lagt en plan for madlavningen, der involverer alle i husstanden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Er maden ikke snart spise? Og skal vi nu have rester igen?

Sådan lød nogle af de spørgsmål, de tre teenagere i en familie fra Nørre Asmindrup blev ved med at stille, mens de selv sad og så fjernsyn i sofaen eller spillede playstation på deres værelser.

Det blev faren i huset træt af, så han fik en idé.

- Så bytter vi da bare roller, tænkte Max Petersen. Og som sagt så gjort.

Nu tager familiens fem medlemmer hver en uge med planlægning, indkøb, madlavning og oprydning.

Samtidig konkurrerer de om at gøre det billigst. Aftensmaden på højst koste 500 kroner i alt for fem dage.

- De har godt af at lære, hvad det vil sige at købe ind, lave mad og rydde op igen, siger Max Petersen, der, selvom nogle måske ville tro det modsatte, bliver bakket op af de unge i familien.

- Det er ikke noget, man tænker over normalt. Det er rart at få et indblik i de ting, inden man flytter hjemmefra, mener 17-årige Jeff Petersen.

Familiens yngste, Julie Nielsen på 13 år, indledte eksperimentet med sine 5 maddage. Hun havde på forhånd planlagt menuen til de enkelte dage:

  • Kylling med Cornflakes
  • Pizza
  • Æggekage
  • Pasta med kødsauce
  • Tomatsuppe

- Jeg har været inde på en hjemmeside og kigge på opskrifter til billig mad, fortæller den urutinerede kok, der fik ros for sine evner i køkkenet fra resten af familien.

I de efterfølgende uger har resten af familiens medlemmer været igennem deres maddage. Projektet har været så stor en succes, at alle fem er enige om at gentage det snarest.


Nyhedsoverblik