Præstø Havn er et af de steder, der er ramt af isens skader.
Tyk is drevet af hård vind under højvande har ødelagt to bådebroer, hvis skader løber op i over tre millioner kroner.
- Det er næsten, så man nogen gange er lige ved at græde, når man kigger på det. Det var jo en pæn havn med pæne broer, så det her er slemt, siger Per Frederiksen, som er formand for Præstø Havn.
Regningen for de to broer - den må lystbåde-ejerne tage på sig.
- Det her må brugerne betale, det vil sige bådejerne i Præstø. Og de er også klar over, at det er vilkårene. Det er jo vores havn, mener Per Frederiksen.
Isen har ikke kun været hård ved havnen i Præstø. I Foreningen af Lystbådehavne i Danmark regner de med, at næsten alle havne i større eller mindre omfang er ramt af skader.
- Det har betydet en masse ekstraarbejde og en stor ekstra regning, som kommer, når isen smelter, og skaden bliver gjort op. Isen har gjort skader på både agterfortøjningspæle, som er trukket op og på broer, moler, bolværker og så videre, fortæller Jesper Højenvang, som er sekretariatschef i foreningen af lystbådehavne i Danmark.
I Præstø er de nu gået i gang med oprydningen, så der snart kan blive bygget flydebroer, der skal afløse de ødelagte broer.
Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.




Lystbådehavne
Til Mogens
er velnok en fornuftig mand der her udtalerDet sig ,den er jeg helt med på,fremover skal vi kun være med til at betale til det vi bruger,
og intet andet.
Lystbådehavne
Ja, det må da være indlysende, at det er brugerne, og KUN brugerne der må og skal betale for udbedring af skaderne efter vinterens is.
Vi andre bruger jo ikke havnen.
Indsend kommentar