Lokale tvivler på politisk cykel-eksperiment

I Ringsted blev Remmerstien mandag behandlet som følge af et lokalpolitisk eksperiment. Men naboerne ryster på hovedet overfor eksperimentet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Naboer til en af Ringsteds flittigt brugte stier så hovedrystende til, da 700 meter af stien mandag blev overfladebehandlet med små, røde, sten.

Stenene på Remmerstien er et udslag af en politisk beslutning om at bruge strækningen som prøveklud for, hvordan de kommunale stier fremover skal overfladebehandles. De små sten koster en tredjedel af udgiften til asfalt.

Lokal hovedrysten

- Det er ikke der, man skal spare. Hvis man vil fremme cyklismen, giver det ingen mening at lægge småsten på en cykelsti, siger Birgitte Pedersen i Bispegården 30 til DAGBLADET Ringsted.

Hun tænker især på alle de børn, der cykler på stien for at komme i skole.

Men der er ingen grund til bekymring, siger Micky Husted fra NCC, der lagde stenene på.

- I år er en dårlig sommer på stien, men næste år har I en mere slidstærk sti for færre penge, siger Micky Husted til DAGBLADET Ringsted.

/Ritzau/


Nyhedsoverblik