Lokale politikere med i oprør mod lærer-lockout

Mindst 10 lokale politikere deltager i protesten mod Kommunernes Landsforenings linje i konflikten om lærernes forberedelsestid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Protesten mod Kommunernes Landsforenings linje i striden om lærernes tid til at forberede sig spreder sig nu også i vores område.

Indtil i eftermiddags var 10 lokale byrådspolitikere på den protestliste, som to lokalpolitikere fra Københavnsområdet står bag.

SF'ere næsten alene om protest

Listen retter sig især til medlemmer af Socialdemokraterne og SF – og indtil nu har 128 politikere landet over valgt at deltage i protesten over forhandlingslinjen hos Kommunernes Landsforening.

På listen over lokale protesterende er især medlemmer af SF. På den måde adskiller den lokale udgave af listen sig fra listen på landsplan. Her er politikere fra de to partier nogenlunde ligeligt repræsenteret.

Se hvem der protesterer her

  • Odsherred Kommune: Arne Mikkelsen (SF), Annelis Stamm (SF).
  • Holbæk Kommune: Jørn Flemming Christensen (SF).
  • Ringsted Kommune: Britta Nielsen (SF), Torben Lundsgaard (SF).
  • Kalundborg Kommune: Eva Levinsen (SF).
  • Faxe Kommune: Mogens Stilhoff (SF).
  • Næstved Kommune: Jesper Gersholm (udenfor parti).
  • Guldborgsund Kommune: Lene Hatt (SF).
  • Lolland Kommune: Jorun Joense (SF).

Listen er opgjort onsdag eftermiddag.

Kilde: Ekstra Bladet.


Nyhedsoverblik