Lethal i Vig er udskudt

Borgerne i Vig mistede deres sportshal til en brand i august sidste år. I går skulle en midlertidig lethal være klar, men den kan endnu ikke tages i brug.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgerne i Vig kan endnu ikke dyrke badminton, basketball og andre sportsgrene.

Den midlertidige lethal, som står klar på brandtomten, lever nemlig ikke op til lovkravene.

Derfor blev der ikke givet ibrugtagnings-tilladelse til lethallen ved afleveringsforretningen i går, tirsdag. Den midlertidige hal lever ikke op til regler om adgangsforhold og isolering, skriver dagbladet Nordvestnyt.  

Gulvet skal have varme-genindvinding på ventilatorererne, og adgangsforholdene til lethallen er ikke færdiggjort.

- Vi har leveret en lethal, præcis som kommunen har bestilt. Det har så vist sig svært at få den gennem bygningsreglementet, efter at teknisk forvaltning er kommet ind over, siger Lars Abildgaard, direktør i A Flex Bizz til dagbladet Nordvestnyt.


Nyhedsoverblik