Leg i frikvarteret kan få viden til at sidde bedre fast

Vær aktiv ind imellem undervisningstimerne og mindre af din viden vil gå tabt. Det er budskabet fra forsker i indlæring og bevægelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi kender det alle sammen godt. Vi lærer en masse i historietimen, men selvom det står klart for os, mens vi lærer, hvad der skete under 2. verdenskrig, så har vi glemt en stor del af det, når det igen dagen efter ringer ind til historie. Kun noget fæstner sig i hukommelsen, og det er det, forskerne kalder konsolideringen. Men noget tyder på, at konsolideringsgraden er højere, når vi er i bevægelse i frikvartererne:

- Vi skal altid i én eller anden grad starte forfra, når vi vender tilbage til undervisning, som har været afbrudt af andre fag. Men det vi håber og tror er, at når vi er fysisk aktive umiddelbart efter indlæringen, så konsoliderer den viden sig bedre, så knap så meget går i glemmebogen, siger Jesper von Seelen, der forsker i indlæring og bevægelse på UC Syddanmark.
 
Foreløbig kan kun rotteforsøg understøtte, at det forholder sig sådan, men i øjeblikket arbejder en forskergruppe på Københavns universitet på at teste effekten af pauseaktivitet på skolebørn.

Se eksempelvis børnene fra Nørre Alslev skole, der lave pausefitness midt i timen her.
Og se indslaget med Svallerup Skole, som laver et bevægelsesbånd ind imellem undervisningstimerne her.


Nyhedsoverblik