Lastbiler spærrer sydmotorvejen

Hele regionen Nyhedsbrev Mandag aften er en lastbil igen skredet ud på sydmotorvejen. Det er tredje gang på én dag at en lastbil forulykker i det glatte føre og spærrer trafikken på motorvejen.

Det var en polsk lastbil, der mandag aften skred ud syd for afkørsel 41 Vordingborg. Lasbilen var på vej i sydgående retning, da den skred ud i det glatte føre, og endte på tværs af kørebanen.

En anden lastbil måtte for at undvige køre af motorvejen, og endte på marken.

Det er tredje gang mandag at en lastbil forulykker og spærrer for trafikken på motorvejen. Tidligere på dagen var der ulykker blandt andet ved Udby afkørslen lidt nordligere og ved Herfølge.

Falck og Dansk Autohjælp er mandag rykket ud over 600 gange. Det er ikke gjort op, hvor stor en del af assistancerne, der drejer sig om lastbiler.

Kommentar

Dagens nyheder

Tidsmaskine

TV2 ØSTs kalender over nyheder, udsendelser og regionale kulturtilbud.

Lev Livet