Lam mand mister støtte

Søndag, d. 25. september 2011, kl. 20:22
af:

Efter Bjørn Wulff for tre år siden brækkede nakken, har han haft hjælpere døgnet rundt. Men nu skærer kommunen i støtten til ham.


 

For tre år siden brækkede Bjørn Wulff nakken. I dag er han lam fra brystet og ned, og sine arme kan han kun bruge meget begrænset. Derfor har han indtil nu haft hjælpere døgnet rundt til at give ham mad, hjælpe ham på toilettet, ja faktisk til alt. Men fra første november er det slut. Guldborgsund Kommune har vurderet, at Bjørn Wulff ikke længere har brug for fast hjælp om natten

- Det er som at få en kold spand vand i hovedet, siger Bjørn Wulff.

Begrundelse er, at han i januar 2010, altså for mere end 1 ½ år siden, fik taget sin respirator helt ud af brug. Men Bjørn Wullf er langtfra enig i vurderingen. Han har nemlig stadig akut brug for hjælp om natten: Han skal vendes, når han vågner med smerter, have dynen af, når han får det varmt og rejses op, når han hoster.

Hver nat vil der komme en og vende Bjørn Wullf to til tre gange. Men det mener han og også hans egen praktiserende læge langtfra er nok. Lægen forudser, at det nu vil blive nødvendigt at give ham stærk smertestillende medicin, for at han kan komme igennem natten.

- Jeg synes, at det er voldsomt, at man nu skal til at medicinere en patient, for at han kan klare sig igennem natten, siger Birgitte Anthonsen, der er Bjørn Wulffs praktiserende læge.

Dansk Handicap Forbund har de sidste år set en stigning i antallet af sager, der minder om Bjørn Wulffs. De tillægger udviklingen kommunernes dårlige økonomi. Og de er bekymret.

- Som jeg kan se, er han lige i målgruppen for en 24 timers dækning, så jeg er uforstående overfor kommunens beslutning, siger Landsformand i Dansk Handicap Forbund, Susanne Olsen

Men Socialudvalgsformanden afviser kritikken.

- Jeg har ingen grund til at tro, at visitatorerne ikke har gjort det rigtige, siger Edvard Traberg, der er Socialudvalgsformand i Guldborgsund Kommune.

Bjørn Wulff har klaget over afgørelsen til det Sociale Nævn.

 

 

Alt kan vendes

Det er svært at gøre alle tilpas. En gang var en mor indlagt på riget, fordi hun aborterede flere gange.
Trist, så regionen betalte lige 5.000.000 kr. for hun fik et barn...... Håber det blev et dejligt barn.
Hvor går grænsen?

Indsendt af Søren S, Asnæs, 18:14 - 26. september, 2011

Der står bl.a. i Kommunens hanidicappolitik:" Borgere med handicap har de samme rettigheder som alle andre. Derfor skal hver sektor, myndighed, organisation eller virksomhed tage sin del af ansvaret for, at deres hjørne af verden er tilgængeligt for borgere med en funktionsnedsættelse. Det indebærer, at den myndighed, organisation eller virksomhed, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse er tilgængelige for borgere med en funktionsnedsættelse."
Det synes jeg overhovede ikke der er tale om i Bjørns tilfælde. Her leverer kommunen ikke ydelse for at opretholde Bjørns livskvalitet. Ligeledes tager kommunen ikke del i ansvaret for Bjørns livskvalitet ved, at han kun får hjælp to-tre gange om natten.
Men igen, som andre kommuner, er økonomien før mennesket.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, Stifter af Facebook-gruppen:" Forbedre forholdene for mennesker med handicap" (godt 15.500 medlemmer pt)

Indsendt af Jesper V, Korsør, 08:59 - 26. september, 2011
TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.