Lagerbrand i Lov

Torsdag, d. 2. februar 2012, kl. 08:12
af:

En stor lagerbygning, som tilhører Fladså Turist, gik op i flammer.


En lagerbygning på 300 kvadratmeter stod onsdag eftermiddag i flammer på Svinget 12 i byen Lov ved Næstved. Alarmen lød klokken 15.10.

Per Andersen, som ejer Fladså Turist, opdagede den kraftige røgudvikling fra sit kontor på den anden side af vejen og løb straks der hen. Det lykkedes ham at få trukket en campingvogn og cirka 20 lastvognsdæk ud.

Der var intet af værdi i bygningen og der var hverken tilsluttet vand eller elektricitet, oplyser Per Andersen til Media Næstved.

Han er overbevist om at branden var påsat, da der heller ikke var kemikalier eller andet selvantændeligt i bygningen.

Politiet afhørte vidner på stedet til den videre efterforskning af årsagen til branden.

TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.