Kritik af valg

Mange borgere ventede i lange køer ved Bjergmarkshallen i Holbæk, og flere gik hjem. Nu kritiseres kommunen for håndteringen af valget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange ventede urimeligt længe på at komme til at sætte deres kryds på valgdagen ved Bjergmarksskolen i Holbæk. Flere gik hjem, da de kunne se, at de ikke kunne nå at komme ind i hallen, inden dørene skulle lukke klokken 20.

- Det er en katastrofe. Vi har snakket så meget om at få flere folk ned og stemme, og når de så kommer, så har de ikke mulighed for det, siger Karen Thestrup Clausen, der blev valgt ind som spidskandidat for Enhedslisten i Holbæk Kommune.

For få stemmebokse
I Holbæk er kommunaldirektøren ikke stolt af forløbet. Kommunen havde satset på færre valgsteder, da man er gået over til digitalisering af valgkort. Men der var sat for få stemmebokse op.

- Jeg vil gerne beklage, at der opstod sådan et problem ude i Bjergmarkshallen. Digitaliseringen var ment som en bedre service for vælgerne, som det så desværre ikke blev i denne sammenhæng, men det vil vi gøre bedre næste gang, siger Hans Søie, der er kommunaldirektør i Holbæk Kommune. 

Flere gik i frustration
Vi har fået nedenstående beretning på vores Facebook på selve valgaftenen fra Bjergmarksskolen.


Nyhedsoverblik