Køkken-kaos på Sydhavsøerne

Det nye storkøkken i Sakskøbing, der skal levere mad til 2500 ældre og syge på Sydhavsøerne har store problemer, og der er ikke en løsning lige om hjørnet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke hovedretter, der mangler i Hanne Skaaning Jensens køleskab i Nykøbing Falster.

-       Jeg havde bestilt to eller tre hovedretter, men jeg fik syv. Så havde jeg  også bestilt mange bi-retter, men dem fik jeg så ikke nogen af. Jeg havde også bestilt fire energidrik, dem kom de heller ikke med. Jeg kan jo ikke nå at spise syv hovedretter. Siger Hanne Skaaning Jensen.

Siden det 63 millioner kroner dyre køkken blev indviet, i december sidste år, har der været problemer. Fælleskøkkenet skulle egentlig levere mad til sygehuset i Nykøbing Falster, samtlige plejehjem og hjemmeboende pensionister på sydhavsøerne, men på grund af en fejl i virksomhedens it-system kan det kun levere til plejehjemmene.

-       Det er dybt beklageligt, i og med at vi alle troede vi havde en succes historier, siger formanden for Fælleskøkkenet I/S, Bent Jørgensen.

For at sikre, at de hjemmeboende pensionister kan få mad, har Fælleskøkkenet sendt 12 medarbejdere til Næstved, så Næstved Madservice kan levere de 900 portioner mad det kræver.  

 


Nyhedsoverblik