Klatretyve bag kæmpetyveri i Elgiganten

Igennem taget kom de. 01.58 mandag bimlede alarmen, da tyve brød ind i Elgiganten i Næstved Megacenter og foretog et større tyveri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et nedbrudt loftpanel og hylder uden varer. Det var, hvad der mødte medarbejderne i Elgiganten i Næstved Megacenter, da de mødte på arbejde mandag morgen.

Overfor TV2 ØST bekræfter vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Ehm Christensen, at der i megacentrets elektronik-leverandør har foregået et større tyveri.

Snuppede computere og kameraer

Fra taget havde tyvene bevæget sig ned og hjulpet sig selv til mobiler, MAC-produkter, computere og kameraer.

Hvis du har set eller hørt noget, kan du hjælpe med opklaringen ved at ringe på 1-1-4 og spørge efter Næstved lokalpoliti eller ringe direkte på 5531 1448.


Nyhedsoverblik