Kirsebærvin fra Lolland er bedst

Frederiksdal Kirsebærvin modtager hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er dem, der mener, det er noget sukkersødt klisterstads.

Og så er der dem, der mener, at kirsebærvinen har potentiale til at tilhøre den fine ende af gastronomien. Heriblandt tre initiativtagere til det, de kalder "nyfortolkningen af dansk kirsebærvin".

Og nu har de tre - godsejer Harald Krabbe, kok Jan Friis Mikkelsen og journalist Morten Brink Iwersen - modtaget et hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi.

- Det er højdepunktet af anerkendelse af vores vine, der ellers har fået en drømmeagtig modtagelse af de danske vinanmeldere, siger ejer af Frederiksdal Gods, Harald Krabbe i en pressemeddelelse.
 
De tre har siden 2006 arbejdet med at udvikle vine baseret på det danske Stevnsbær fra godsets egne plantager.
 
Det Danske Gastronomiske Akademi begrunder diplomet med disse ord:  

- Deres produkt er blevet karakteriseret som værende i verdensklasse. Disse tre får et hædersdiplom for det fremragende initiativ: at give dette fornemme surkirsebær en ny produktiv tilværelse, og at genskabe begrebet kirsebærvin, samt at bringe nyt liv til et lokalområde, som mest er kendt for sin status som udkant.

Prisen overrækkes på restaurant Nimb i København d. 31 marts.


Nyhedsoverblik