Kæmpevindmøller, nej tak

På blot et år er antallet af protestgrupper mod kæmpevindmøller tredoblet. Alene i vores region er der nu 18 protestgrupper mod kæmpevindmøller.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi vil rigtig gerne have grøn energi - bare ikke i vores baghave. Således også på Lolland hvor en række naboer til tre kommende kæmpevindmøller ved Knuthenborg nu samler underskrifter mod de 149,5 meter høje møller.

- Det handler om, at vi har en kærlighed til et område, som vi gerne vil værne om, og som vi gerne vil fremme, siger Hanne Margrethe Tougaard, protestgruppe mod kæmpevindmøller ved Knuthenborg.

En undersøgelse fra New Zealand peger på, at folk, der bor tæt på kæmpevindmøller, kan komme til at lide af søvnmangel, som kan føre til stress, koncentrationsbesvær og migræne.

- Jeg er stor tilhænger af grøn energi. Men det skal ikke være på bekostning af folks helbred. Så hellere flytte vindmøller ud hvor der ikke bor nogen. Eller endnu bedre kunne man lave havvindmølleparker, siger Helle Lemvig Olsen, protestgruppe mod kæmpevindmøller ved Knuthenborg.

Protestgruppen er nummer 126, der har meldt sig ind i Landsforeningen "Naboer til kæmpevindmøller" - en forening i stor vækst. For et år siden var der 40 protestgrupper. Nu er der 128 landet over. 18 af dem er her i regionen.

Kommunernes Landsforening har et bud på noget, der kunne løse støj-problemerne. Der skal ekspropieres, altså skal ejendomme nær vindmøllerne opkøbes, så folk ikke bliver generet.

- Med de afstandskrav der er til kæmpevindmøller i dag kunne man overveje at gå ind og købe sig plads til at opføre dem, siger Martin Damm, formand for Teknik- og Miljøudvalget, Kommunernes Landsforening.


Nyhedsoverblik