
| Kanal ØST: |
|
Læs meget mere om, hvilke programmer, der bliver sendt på den nye Kanal ØST her: |
Budskabet fra den offentlige kampagne Det Nye TV-signal har ellers ikke været til at tage fejl af.
- Modtager du det tv via kabel skal du ikke gøre noget. Du kan fortsætte med at se tv, nøjagtig som du gør i dag, lyder det i kampagnens informationsfilm, der skal forberede danskerne på det nye tv-signal 1. november.
Og Yousee, der har knap 1,2 millioner kabel-kunder, forklarer på deres servicetelefon, at "med kabel-tv fra Yousee skal du ikke gøre noget for at se tv efter 31. oktober."
Men hvad hverken Yousee eller den offentlige kampagne fortæller er, at kabel-kunderne går glip af op til 14 kanaler, hvis de ikke kan se digitalt tv. For landets to største leverandører af kabel-tv, Yousee og Telia Stofa, lukker begge ned for flere af deres analoge kanaler.
Har man derfor hverken fladskærm med indbygget digital modtager eller en seperat digital-boks, må man vinke farvel til flere svenske og tyske kanaler plus nogle af de nye fra DR og TV 2-regionerne.
- Dem vil jeg ikke kunne se, hvis jeg ikke går ud og investerer nogle penge. Jeg betaler altså lidt over 200 kroner for nogle muligheder i den pakke, som jeg ikke kan få gavn af, siger Sevgyl Abdulovski, der er kabel-kunde hos Yousee, til DR Nyheder.
Hos Yousee forklarer vicedirektør Ulf Lund den mangelfulde kommunikation med, at det væsentligste har været at forsikre kabel-kunderne om, at deres tv ikke går i sort 1. november.
- Men det er også rigtigt, at vi har et udbud, hvor man får endnu mere ud af det, hvis man er digital, fortæller Ulf Lund
til DR Nyheder. Han understreger desuden, at de analoge kunder uden digitale modtagere vil kunne se lige så mange kanaler efter 1. november, som de kan i dag.
Yousee sender det digitale signal ud til alle deres kunder uden ekstra beregning. Derfor kan tv-seere med enten et fjernsyn med digital tuner eller en separat digitalboks modtage det digitale signal og dermed bedre billeder uden ekstra beregning.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
-

Mest læste artikler i dag
Seneste kommentarer
Sidste nyt
TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.
Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.
Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.





TV går en uvis fremtid i møde
Der kan siges meget om tv-signalerne. Meget godt, men også en smule skidt.
F.eks. er det tankevækkende, at nogle af boksene ikke kan slukkes, og derved kræver standby-tid fordi opdateringen efter de tændes er sløv. Det gælder kun enkelte modeller, men stadig noget bras, hvis man i forvejen har monteret de el-spareskinner som netop skulle nedbringe standby-omkostningerne af hensyn til miljøet.
På samme måde er det forbavsende, at vi skal trækkes med tyske kanaler i TDCs bredbånds-tv-pakke al den stund vi f.eks. ikke kan få den franske kanal 5. Vi har været kunder i OVER 2 år, og har ikke én eneste gang været spurgt om hvilke kanaler vi kunne være interesserede i...
Så når konkurrenter som Dreambox begynder at markere sig, kan vi ikke helt undgå at trække en smule på smilebåndet, for her i Dannevang er vi kun ved at få skrabet overfladen i den lak som handler om hvor passive tv-stationerne har været så længe de har sugerør (direkte eller indirekte) nede i statskassen.
TV2 går ikke ram forbi, for fornyelsen stoppede med Per Mikaels exit. Der blev satset helt forkert, men TV2 News får lov til at leve videre fordi man ikke vil erkende samme flop som TV2 Radio. TV2 Zulu, Film og Charlie har muligvis sin seerskare, men News er da blevet en kedelig affære efter det er blevet genudsendelse på genudsendelse. I løbet af natten er der intet at hente når først man kender det båndede kvarter.
Tankerne om at komme til at ligne CNN faldt da noget til gulvet. :-)
Så hvorom alting er, så vil mediebilledet ændre sig voldsomt de kommende år, og den situation har man næppe forberedt sig på. Medmindre der ligger skjulte planer i skrivebordsskuffen på Kvægtorvet... ;-)