Kabalen om supersygehuset

Fredag, d. 12. marts, kl. 18:30
af:

Hvem tager det sidste stik? Hver dag byder på nye politiske dramaer om, hvor regionens nye supersygehus skal ligge.


Er kabalen gået op? Eller er den gået i hårdknude? 

- Som det er nu, så er der folk, der går fra det ene til det andet næsten hver time, så der er intet, der er sikkert, siger første næstformand og løsgænger i regionsrådet, Michael Rex.

I søndags aner man et smil på regionsformand Steen Bach Nielsen. Et flertal i regionsrådet placerer supersygehuset i Køge. Han sagde dengang til TV2 ØST:

- Det er der, vi får mest for pengene. 

Tirsdag er der problemer. Forretningsudvalget i Region Sjælland vil have, at politikerne skal stemme om alle fire modeller. Både med Køge, Næstved, Ringsted og Roskilde som mulige endestationer for supersygehuset.  

Samme dag. Flere problemer. Michael Rex melder sig ud af Dansk Folkeparti. Han er utilfreds med, at politikerne på Christiansborg vil bestemme, hvad han skal stemme. Han hopper fra partiet og støtter Næstved-modellen. 

- Jeg håber, at der kan skaffes opbakning til Næstved-modellen, siger Michael Rex. 

Torsdag får kabalen hjælp. SF er splittet. To politikere støtter nu Køge-modellen.

I dag fredag. Igen modvind. Alle tre konservative politikere stemmer nu på Ringsted-modellen. Regionsformanden har de sidste par dage været nødt til at regne på, om han stadig har flertal.

- Jeg vil gerne indrømme, at jeg har regnet på det et par gange, siger regionsformand Steen Bach Nielsen (S).

Der er også en joker i spillet. Socialdemokraten Peter Madsen arbejder som rejseleder i Sydafrika. Han støtter Næstved-modellen - og kan måske i sidste ende komme hjem og være den afgørende stemme, hvis der er dødt løb.

- Jeg støtter klart, at man placerer hovedsygehuset i Næstved, siger Peter Madsen (S), som TV2 ØST fanger i Namibia på telefonen.

I søndags var der 26 politikere bag Køge-modellen. Det mener regionsformand Steen Bach Nielsen, at der stadig er. Sådan mere eller mindre.

- Jeg mener stadig, at der vil være 26 eller 27 for Køge-forslaget, siger han.

Politikerne i regionsrådet skal stemme på tirsdag.

Sundhedscentre

Et sundhedcenter indeholder det der bliver bestemt det skal indeholde. Nogle steder er det kun private tilbud, andre steder er det en blanding. Men der er ikke to sundhedscentre der er helt ens.
En skadeklinik er ikke en skadestue. Der er ingen læger tilknyttet. Dvs. har du mistanke om du har brækket noget kan du lige så godt tage til skadestuen. En skadeklinik har ikke engang en hjertestarter.
Derfor er de fleste sundhedscentre lukkede efter kl. 16.00.

man, 15/03/2010 - 17:59 — Anonym bruger (ikke efterprøvet)

Ja nedlæg det syge regionsråd og sæt nogle kompetente folk til en så vigtig afgørelse.
En gammel tidligere borgmester som borgerne i slagelse smed ud som borgmester sidder som formand,men et er sikkert,han vil tilgodese Slagelse,blod er jo tykkere end vand,man skal vel tænke på sin familie,Lis tribler glæder sig over Steen Bach afgørelse

man, 15/03/2010 - 09:24 — Anonym bruger (ikke efterprøvet)

til Anonym Bruger,kl. 22.37:
På Amager har de et dejligt Sundhedscenter hvor en i min familie fik opereret en dårlig, betændt finger inden for to timer. Så jo, der kan sagtens ordnes akutte ting sådan et sted.
Og så synes jeg, at folk nogen gange er rigtig dårlige til at skelne mellem akutte tilstande og ting der kan vente til egen læge har åbent.

man, 15/03/2010 - 00:41 — Vivi Hemmingsen (ikke efterprøvet)

Det lyder jo åhhh så godt når man vil erstatte små sygehuse med såkaldte sunhedscentre. men disse findes jo allerede mange steder, der behandles IKKE for akut sygdom/tilskadekomst.

Her kan man blive ryge trangen kvit - smide nogle kilo - få massage - lave rygøvelser m.m.

Iøvrigt er disse centre ofte lukket efter 16.00.

Så er der jo sikkert en akutbil til folket, tja her skal man så håbe man er den "mest syge" når der ringes 112 - for vi i udkantsområderne er mange om at dele og der er dælme langt mellem os.

Som borger i ydreområdet og UDEN bil er det ikke let at komme hverken til Køge -Næstved eller Ringsted.

For man har vel ikke afsat xxx antal kroner til udbygning af den offentlig transport.

Med den ringe service man snart oplever må der sørme komme skattepenge retur, for vi betaler sgi lige så meget til regionen som dem der bor i de store byer,men vores service livskvallitet foringes,dette kan så måske gavne bedemændene-

søn, 14/03/2010 - 23:37 — Anonym bruger (ikke efterprøvet)

Sygehusdebatten

Hvis Region Sjælland var en erhvervsvirksomhed
og regionsrådet virksomhedens bestyrelse, så
ville jeg som aktionær i foretagendet hurtigst
muligt indkalde til en ekstraordinær general-
forsamling med en meget kort dagsorden, nemlig:
Fyring af bestyrelsen og afvikling af virksom-
heden.
For hvad ligner det, at sidde og lege matador
i et spil, hvis langsigtede konsekvenser man
ikke har begreb om, og for penge som man slet ikke har!
Hvis blot det havde været en farce, som man
kunne betragte som ren underholdning, så ville
det da have været sjovt.
Det er det desværre ikke, men derimod en tra-
gedie, som koster skatteborgerne mange penge
til ingen verdens nytte.
Så for pokker, I derinde på Christiansborg:
Se dog nu at vågne op og få standset denne
farce!

søn, 14/03/2010 - 12:11 — Find Svendsen (ikke efterprøvet)

Sygehusdebatten

Det tager ca. 10-12 år at bygge et nyt supersygehus. Det koster adskillige milliarder af kroner. Om 10-12 år er den digitale teknik udnyttet så stærkt, at man med fordel vil opdaghe, at man kan nøjes med Rigshospitalet for hele Hovedstadsområdet samt Sjælland, Lolland; Falster møn Bornholm og omliggende øer, som center og lokale sygebhuse som vi kender dem i dag. De største kapaciteter holder til på Rigshospitalet og har 3D digitalkontakt til de mindre sygehuse. Selve specialistbehandlingen bliver begrænset og klares ved Rigshospitaler. Alt andet lokalt ved hjælp af fjernbetjening via 3D digitalt TV.
Tænk jerf nu om. Husk kære regionspolitikere og iøvrigt også FT, det er ikke ulovligt at bruge den indvendige side af hovedet.
Knud Christensen

søn, 14/03/2010 - 11:44 — Skriv dit navn her...Knud Christensen (ikke efterprøvet)

Det er meget godt at lytte lægerne, men, man skal her tage hensyn til at det er ligesom en flok børn der får et nyt legetøj...det er nyt og skinnene....politikerne disse alderstegne mænd, der ikke aner en dyt om hvad de taler om, og hvoffor skulle de til Skjoldnæsholm for at holde møde, på din og min regning, mig bekendt har de faciliteter til rådighed på amtsgården, men det er vil ikke fint nok, vi kunne spare en hel del på at nedlægge disse mastodonter af beaukrati som kun har sygehusdrift at bestemme over, det kunne vel drive et sygehus. Kære politikere! jeres grådighed kender ingen grænser!!! Læg sygehus planen ud til afstemming i regionen og lad borgerne bestemme, der er jo i den sidste ende os der betaler, men det tør i vel ikke!!!

søn, 14/03/2010 - 03:42 — pjevs (ikke efterprøvet)

Undren

Hvorfor kan Region Syddanmark have flere special sygehuse og Region Sjælland kun 1 supersygehus?
Hvorfor skal regional-, uddannelses-, befolknings- og infrastrukturudvikling ikke medtages i beslutningsgrundlaget?
Hvorfor skal der laves en sygehusreform på baggrund af region og ikke hele landet?
Til sidst en undren.
Nu har jeg flere steder set at der muligvis skal være et Sundhedscenter i Vordingborg.
Så vidt jeg ved er det allerede etableret på det gamle sygehus?! Kan ikke forstå Vordingborg Kommune ikke har gjort opmærksom på dette - nå nu de for en gangs skyld er forud for deres tid ;o)

lør, 13/03/2010 - 23:06 — Tine (ikke efterprøvet)

I øvrigt kan jeg ikke forstå regionsformanden synspunkt om at andre politikere lader sig presse af deres bagland, han solgte jo selv ud af sin politiske overbevisning på valgnatten, var først imod et supersygehus og for at bevare alle sygehusene jvf. plan 2007, men da han øjenede en formandspost i det fjerne blot han skiftede standpunkt, ja så var han til fals....meeen man har jo et standpunkt indtil man finder et nyt og mere givtigt. Moral er godt, dobbelmoral er dobbelt så godt. Nedlæg Regionerne og brug pengene til noget mere fornuftigt f.eks. sygehuse

lør, 13/03/2010 - 19:12 — snus (ikke efterprøvet)

Det er dog den værste "børnehave" med alle disse inkompetente personer og med en alder som når man endelig finder ud af hvor et supersygehus skal ligge ,har mere brug for et plejehjem..........nedlæg dog de regioner

lør, 13/03/2010 - 18:51 — BT (ikke efterprøvet)

regionsrådet

Vi har 41 mere eller mindre inkompetente personer til at sidde i regionsrådet. Til hvad nytte?

Nedlæg de der regioner og find en anden og mere rationel organisationsform for vore sygehuse. Sygehusdrift er ikke politik, men virksomhedsledelse.

lør, 13/03/2010 - 17:31 — albert (ikke efterprøvet)

Du har fat i noget rigtigt mht. regionernes nedlæggelse. Det er klart, at vi har behov for nogle supersygehuse, der kan klare de vanskeligste sygdomstilfælde. Men hvor stort er behovet så for det?

Spørgsmålet er vel om vi i hver region har brug for et super-special-sygehus. Kunne det ikke klares med et i København, et i Odense og et i Århus og så sørge for at opdatere akutsygehusene i de lokale dele af landet.

Til at vurdere dette er regionsrådene uegnede, da man ikke kan undgå varetagelsen af lokale særinteresser, der ikke har noget med sygdomsbekæmpelse at gøre.

Dansk sygehusvæsen er af verdensklasse, siger regeringspartierne. Men det opnår man kun, hvis vi har nogle politikere af verdensklasse, og der synes det at halte noget.

lør, 13/03/2010 - 16:27 — jens (ikke efterprøvet)

sygehusdebatten

Kan det ikke lade sig gøre at plasering af supersygehuset kommer til folkeafstemning,det der sker i øjeblikket er demokrati når det er værst, politikerne må da skamme sig,og samtidig kunne vi stemme om regionsrådene skal nedlægges

lør, 13/03/2010 - 15:57 — Ejler Hansen (ikke efterprøvet)

Sygehus i Køge

Komisk at nogen seriøst overvejer et supersygehus i Køge. Mon ikke det er lettere at tage katemara-færgen til Århus, hvis man bor på Odden så?

lør, 13/03/2010 - 13:21 — Søren Friberg (ikke efterprøvet)

Sygehusdebatten

Jeg kan ikke forstå at Flemming Stenild der er fra Lolland kan finde på at sige at næstved er den bedste placering af det nye hovedsygehus.
For mig at se vil den holdning kunne bringe Nykøbing Falster Sygehus i fare for at blive lukket eller omdannet til et meget mindre sygehus end nu. Det vil ganske givet ske når den fantastiske regering finder ud af at de ikke har penge til verdens bedste sundhedsvæsen.

vh
Poul K

fre, 12/03/2010 - 22:05 — Poul K. (ikke efterprøvet)

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <img> <p> <br> </p> <b> </b> <font> <span>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • You may insert videos with [video:URL]

Yderligere information om inddataformater

Læs betingelser...

TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.

TV2 ØSTs forbrugermagasin Mere for pengene

TV2 ØSTs forbrugermagasin Mere for pengene