Hussælgere må vente længe

Det er ikke usædvanligt, at huse står til salg i flere år. Det er sværest at slippe af med huset i Lolland, Guldborgsund og Sorø kommuner, skriver Dagbladet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Huse, der har været til salg i flere år, er ikke noget særsyn hos ejendomsmæglere i vores region. Det trækker den gennemsnitlige liggetid for ejendomme op - også selvom der faktisk bliver solgt huse hver eneste dag. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

- Nogle husejere har ikke været gode nok til at justere prisen, og så kan det tage år at sælge en villa. Også selvom den ligger i Sorø, forklarer Anders Langesø fra ejendomsmæglerkæden Home.

De længste liggetider finder man i Lolland og Guldborgsund, hvor et gennemsnitssalg tager mellem halvandet og to år - skarpt forfulgt af Sorø, hvor liggetiden er på 419 dage.

Det er også Lolland, der topper listen over kommuner, hvor hussælgere giver det største procentvise nedslag i salgsprisen - forfulgt af hussælgerne i Odsherred.


Nyhedsoverblik