Næsebjørnen Hugo er hjemme igen

En efterlyst næsebjørn er nu fundet, og den er tilbage i sit bur hos Peter Madsen ved Kettinge på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter at have været efterlyst i knap en uge, så er næsebjørnen Hugo nu tilbage i sit bur ved Kettinge på det sydlige Lolland.

Den lille næsebjørn blev fundet hos en ældre dame i lokalområdet, her havde den tilsyneladende fundet sig godt til rette i hendes køkken, og tog for sig af retterne i hendes spisekammer. Først da hjemmehjælpen opdagede næsebjørnen, blev der slået alarm.

Ejeren Peter Madsen fortæller til TV2 ØST at Hugo var glad for at se ham, da han kom for at hente den.

-Da jeg kaldte på den, stak den snuden ud under den dør, den var inde bag, siger han.

Peter Madsen vil nu bygge et nyt bur til næsebjørnen. Det bliver både større og sværere at slippe ud af.

 


Nyhedsoverblik