Homo-strid i Tersløse

I morgen skal sognepræsten stå skoleret hos biskoppen for sine markante udtalelser om homoseksualitet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sognepræsten i Tersløse, Frederik Berggren Smidt, er imod homovielser i Folkekirken. Han kalder det en vederstyggelighed og siger, at udviklingen i Folkekirken bringer Gud sorg.

Og den retorik har de bemærket sig i bl. a. Tersløse, hvor de sognebørn, vi talte med i dag, var forargede over præstens sprogbrug.

- Jeg synes, der er noget pjat. Og når man hører sådan noget, så kommer det ikke bag på mig, at det er et gammelt indremissionsk område, siger Anne Konnerup fra Dianalund

- Der skal være plads til alle. Og så må kirken forny sig, lyder kritikken fra Anne-Marie Rylander fra Vedde.

Biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, bekræfter, at han har en tjenstlig samtale med Tersløse-præsten i morgen, men han ønsker ikke at sige noget om sagen i dag.

Heller ikke sognepræsten, Frederik Berggren Smidt vil udtale sig.


Nyhedsoverblik