Høegh vil være konge af Lolland

Den tidligere fødevareminister Henrik Høegh er Venstres bud på en ny borgmester i Lolland Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var massiv opbakning til den tidligere fødevareminister Henrik Høegh, da Venstre i Lolland Kommune i går besluttede at satse på ham som spidskandidat til kommunalvalget til november.

Med hele 62 procent af de fremmødtes stemmer i ryggen besekrede kan således byrådsmedlem Tom Larsen og tidligere folketingsmedlem Flemming Møller.

Det oplyser Lolland Falsters Folketidende.

Glad og stolt

-Jeg er ydmyg, jeg er stolt, og jeg er utrolig glad. Tak for tilliden. Jeg vil gøre mit yderste, og jeg vil finde den tid, der skal til, for at vi kan vinde det valg, sagde han efter kåringen, skriver avisen.

Omkring 150 venstremænd deltog i opstillingsmødet.

Ministererfaring i bagagen

Henrik Børge Høegh er 62 år, og var minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 23. februar 2010 til 3. oktober 2011.

Han er tidligere viceformand i Dansk Landbrug, og har i 10 år været formand for landboforeningerne på Lolland, Falster og Møn.


Nyhedsoverblik