Hjælp til unge landmænd

Unge landmænd får økonomisk håndsrækning af pensionsselskab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

27-årige Jesper Toftager drømmer ligesom mange andre landmænd om sin helt egen gård.

Det kan dog være svært at låne de fornødne resurser i en branche med stor kapitalmangel og derfor giver AP Pension nu en økonomisk håndsrækning til de unge landmænd.

Pensionsselskabet vil investere 600 millioner kroner på at købe gårde, som så skal drives af unge landmænd. Og første gård er nu købt – i Jystrup nord for Ringsted.

-       Jeg er meget glad for, at nogen giver mig den chance og nu må jeg bare bevise, at det er det rigtige, de har gjort, fortæller Jesper Toftager, som nu kan udleve sin drøm om at være landmand på fuldtid med eget sted.

Sådan næsten da.

-       Det går ud på, at vi køber jord og bygninger og det lejer vi så ud til landmanden og så kommer han med sine køer og egne maskiner og så har han jo den ikke den store investering i landbruget, men en forholdsvis begrænset investering i driften, forklarer Torben Andersen, der er direktør i Dansk Farm Management, som investerer pengene for AP Pension.

Jesper Toftager vil som gårdens nye forpagter primært koncentrere sig om sine 220 malkekøer og dyrke noget planteavl. Ifølge aftalen med AP Pension skal han forpagte gården de næste ti år.

-       Det er faktisk win-win, den unge kommer i gang med en fornuftig belåning og vi får et fornuftigt afkast, fortæller Torben Andersen.


Nyhedsoverblik