Handicappede børn får stamcellebehandling (Video)

Det er ikke lovligt at blive behandlet med stamceller i Danmark, men det har ikke stoppet May-Britt Petersen fra Ruds Vedby. Hun har en datter med Rett syndrom, og de danske læger kan ikke gøre noget for lille Fiona. Derfor har hun søgt til udlandet for at få sin datter behandlet med stamceller.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fiona Hasnaoui er blevet behandlet, og Sofie fra Haslev vil gerne behandles. Begge piger er svært handicappede, og lægerne i Danmark kan ikke gøre mere for dem. Derfor vil deres forældre give dem en stamcellebehandling.

[video:video_mangler:100112_stamceller.flv]

- Vi er bare nødt til at gøre et eller andet, for at Fiona kan få det bedre, og hun har fået det meget bedre efter behandlingen, siger May-Britt Petersen, der er mor til Fiona.

Skeptisk professor

Stamceller er celler, der har potentiale til at udvikle sig til mange, eller alle, af kroppens celler. Kan man styre cellernes udvikling. kan det blive til netop det væv, eller på længere sigt, det organ en syg person mangler, og på den måde helbrede.

En af landets førende forsker indenfor stamceller er skeptisk overfor de behandlinger, der bliver foretaget i udlandet, fordi det er folk udenfor den akademiske verden, som foretager behandlingerne, og derved kender man ikke resultaterne af dem. Han ser dog en mulighed for stamcellebehandlingen i fremtiden.

- Når vi er blevet klogere, tror jeg, muligheden er enorm for stamcellebehandlinger, hvor vi kan helbrede kroniske sygdomme, siger professor og forsker ved Syddansk Universitetshospital i Odense, Mustapha Kassem.

Sofies forældre håber på at få samlet penge nok ind, så de kan give hende en behandling i Tyskland.

- Det er ikke værdigt, det liv Sofie lever. Tænk at kunne hende livskvalitet, det vil være en drøm, der gik i opfyldelse, siger Marlene Sievers fra Haslev.

Se de to pigers hjemmeside på: www.sofie-sievers.dk og www.fiona-sofie.dk

 

 


Nyhedsoverblik