
Jorun Bech nedlægger sit hverv som formand for den socialdemokratiske gruppe i Sjællands regionsråd, Det skriver DAGBLADET Roskilde.
Det sker efter massivt pres fra det socialdemokratiske bagland i Roskilde, som siden weekenden har været på nakken af Jorun Bech, fordi hun var med til at indgå det sygehusforlig, der placerer regionens kommende hovedsygehus i Køge og efterlader regionens største by, Roskilde, med et tredjerangssygehus.
- Jeg kan ikke ene kvinde tage ansvaret for, at Roskilde får dårlig udvikling de næste 10-20 år. Det kan jeg ikke bære på mine skuldre, selv om de er brede, siger Jorun Bech.Hun lægger ikke skjul på, at det er reaktionerne fra partimedlemmerne i Roskilde, der har fået hende til at skifte holdning.
- Det er klart, reaktionerne har gjort indtryk. Jeg har fået mange mails, og de har ikke været lige venlige alle sammen. Så med hjælp fra et par gode kammerater kom jeg frem til, at det kan jeg ikke stå model til, siger Jorun Bech.
Beslutningen om at trække sig som gruppeformand traf hun i løbet af onsdagen og meddelte den på et møde, der var hasteindkaldt til i partiforeningen. Det trak brodden ud af kritikken af hende.
- Som gruppeformand har man en særlig forpligtelse. Man er hele gruppens talsmand og formandens forlængede arm, og det giver nogle bindinger. Dem har jeg frigjort mig af nu. Det giver lidt mindre indflydelse, men jeg skal jo ikke leve af det her, så det går nok, siger Jorun Bech, til DAGBLADET Roskilde.
Hvordan den nyvundne frihed skal udnyttes, har hun endnu ikke besluttet.
- Jeg vil forsøge at være økonomisk ansvarlig, samtidig med at jeg ikke stemmer for noget, der er til ugunst for Roskilde. Men jeg vil først se svaret fra Sundhedsstyrelsen, før jeg beslutter mig for, hvad jeg vil stemme for, siger Jorun Bech, der tidligst vil meddele sin stillingtagen på mandag - dagen før regionsrådet træffer en afgørelse i sygehussagen.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
-

Mest læste artikler i dag
Seneste kommentarer
Sidste nyt
TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.
Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.
Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.





Livet har lært mig en
Livet har lært mig en ting:
Stol aldrig på en socialdemokrat.
politik
Ja, politik er en mærkelig ting. Nogen siger deres egen mening medens andre udtaler sig på andres vegne.
Hvad sker der
Hvis Jorun Bech ikke kan stå inde for sine egne holdninger og i den grad lader sig presse til at være illoyal overfor gruppen så var det måske en ide om hun trak sig helt fra politik.
Eller er personlig integritet bare ikke noget der findes mere ?