Grænsehandel upåvirket af lavere afgifter

Der sælges mere sodavand i de danske supermarkeder, men grænsehandlen bliver ikke påvirket af afgiftsnedsættelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med nytåret forsvandt afgiften på sodavand i et forsøg på at dæmme op for grænsehandlen. Men selv om der sælges mere øl i de danske supermarkeder har grænsebutikkerne ikke mærket nogen nedgang.

Det viser en rundspørge, som DR Sjælland har lavet.

Rederi har ingen nedgang

I rederiet Scandlines, der fra Rødby og Gedser sejler handlende til deres grænsebutikker i Tyskland, har de ikke mærket en nedgang i salget.

- Siden afgiften blev halveret, har vi ikke mærket en forskel. Og det kommer vi heller ikke til nu, hvor den er helt væk, siger kommerciel direktør Morten Haure-Petersen.

Herhjemme siger vicedirektør i De samvirkende Købmænd, Claus Bøgelund Nielsen, at alene med halveringen af afgiften midt i sidste år har man solgt 8-9 procent mere sodavand.

Også mersalg hos Coop

Og hos den anden store dagligvareaktør, Coop, siger informationsdirektør Jens Juul, at salget af sodavand er steget med 10-20 procent det sidste halve år.

Skatteministeriets talknusere har ellers regnet sig frem til, at 3 kroner mindre per halvanden liter vil betyde 60 millioner liter færre købt hjem fra udlandet.


Nyhedsoverblik