Godt nyt for sommerhusejere

Sommerhusejere kan nu få fradrag, når der skal laves reparationer på deres ejendomme. Det står klart, efter politikerne er blevet enige om den nye vækstplan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringens vækstpakke er godt nyt for sommerhusejere. De kan nemlig benytte sig af bolig-jobfradraget på 15.000, hvis de skal renovere deres sommerhus.

Det skabte travlhed hos Nydan Byg i Odsherred i dag

- Vi har allerede i dag oplevet, at der fra morgenstunden af, har været fire henvendelser på mulige opgaver. Tre af dem nævnte selv fradragsordningen som begrundelse for renoveringen, siger Kenneth Thiemke, bygningskonstruktør hos Nydan Byg i Odsherred.

De mange henvendelser kommer efter regeringen har besluttet at sommerhuse også er med I vækstpakkens fradragsordning

- Det er i hvert fald lang tid siden, at der er fire opgaver, der er kommet ind en mandag morgen, siger Kenneth Thiemke.

Sommerhuse som levebrød
90 procent af virksomhedens omsætning kommer fra arbejde med sommerhuse.

- Det betyder forhåbentlig at der kommer nogle flere opgaver i ordrebogen, som jo i øjeblikket er en lille smule slatten hvis man kan sige det sådan, siger Kenneth Thiemke.

Det er 15.000 kroner, sommerhusejerne kan få i fradrag til renoveringen i følge den nye vækstpakke. Og det kan være med til at sætte gang i området.

- De sidste år de har været sløje. Vi har jo klaret den, det skal man jo. Men der har manglet arbejde, siger Kenneth Thiemke.

Glad borgmester
Odsherred kommune er en af landets største sommerhus kommune. De har omkring 26.000 sommerhuse

- Det kommer til at betyde en del for beskæftigelsen i Odsherred og for vores lokale håndværkere, siger borgmester Thomas Adelskov (A), Odsherred

Han er sikker på, at det får sommerhusejerne til at renovere

- Sommerhusejerne får nu mulighed for at renovere med et fradrag oveni, og det betyder, at mange vil benytte sig af lejligheden. Det kommer til at sætte gang i erhvervslivet, siger Thomas Adelskov (A).


Nyhedsoverblik