God start for IC4 på Nordvestbanen

Nordvestbanen mellem Hovedstaden og Kalundborg er kommet godt fra start. Det, trods begrænset plads i vognene og manglende kørsel i myldretiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De udskældte IC4 tog er kommet godt fra start på Nordvestbanen mellem København og Kalundborg.

Det skriver DR Sjælland.

Togene blev indsat på strækningen mandag d. 18. august, i forbindelse med at dobbeltsporet mellem Hvalsø og Holbæk blev indviet.

I den første uge har IC4 togene kørt rettidigt på 95 procent af afgangene, og det er den tendens der er også er på DSB's øvrige tog.

- Ingen af forsinkelserne skyldes tekniske problemer, det er helt almindelige problemer som mange passagerer der skal af og på, og vi har sågar haft en togfører, der blev bidt af en hund. Men ingen tekniske problemer den første uge, siger DSB's trafikinformationschef Tony Bispeskov til DR Sjælland.

- Vi er godt tilfredse med den første uge, men vi følger situationen nøje. Vi begynder ikke at lægge faste planer for fremtiden for IC4 tog, og vores opmærksomhed er selvfølgelig skærpet, når det gælder IC4 tog, siger Tony Bispeskov.

Tilfredse passagerer

Passagererne på perronen i Holbæk er da også godt tilfredse med de nye tog på Nordvestbanen.

- Der er god plads, og toiletterne er også gode, siger Rasmus Dinesen til DR Sjælland. Birthe Jensen fra Asnæs er også glædeligt overrasket over IC4 toget.

- Det er simpelthen et skønt tog at sidde i. Selve komforten er god, og man kan ikke mærke man kører i tog, det er jeg meget overrasket over, siger hun.

/ritzau/


Nyhedsoverblik