
"Spark ham ned for helvede," sådan lyder forældrenes tilråb under en børnekamp. Forældrene truer dommerne med tæsk, død og ødelæggelse, og de må bortvises for, at fodboldkampe mellem børn kan blive spillet færdige.
Forældrene til fodboldspillere i børne - og ungdomsrækkerne opfører sig så problematisk, at deres børn skammer sig og fodbolddommere og idrætseksperter advarer mod dem.
Det journalistiske magasinprogram, Missionen, på TV2 ØST har undersøgt hysteri-problemet og kan dokumentere, at der siden 2005 er aflyst 41 SBU-fodboldkampe i børne- og ungdoms-rækkerne på grund af voksnes opførsel over for børn eller dommere.
I programmet fortæller flere børn i 13 og 14-års alderen om deres fædres opførsel på sidelinjen.
"Det var til et indendørsstævne, hvor min far blev sur på dommeren fordi han underkendte et mål. Min far for henover banderne, ind på banen og skældte dommeren ud og så blev han bortvist fra hallen," fortæller Jonas Bay, og kalder faderens opførsel pinlig.
Men også fodbolddommer, Morten Reimann genkender forældrenes opførsel:
"Jeg har stoppet en kamp efter jeg blev lovet tæsk af en forælder," fortæller Morten Reimann, der oplever forældrehysteriet som stigende.
Team Danmarks sportspsykolog, Kristian Henriksen, siger at forældrenes opførsel betyder, at talenter tabes på gulvet, fordi hysteriet får børnene til at vende sig mod sporten.
"Der sker simpelthen det, at børnenes ungdomsoprør ikke bare bliver et oprør mod forældrene, men også et oprør mod sporten," siger Kristian Henriksen til TV2 ØST.
| De ti bud for forældre |
|
SBU har udgivet en folder der fortæller forældre hvordan de kan gøre det til en god oplevelse for deres børn, når de er med ved sidelinjen.
Du kan finde folderen her
|
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
-

Mest læste artikler i dag
Seneste kommentarer
Sidste nyt
TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.
Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.
Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.





Handler ikke om stress!
Min søn gik til fodbold i én sæson som miniput. Jeg var med hver gang der var træning.
Min søn var ikke videre god til det, men han ville gerne gå til det for det gjorde de andre han legede med.
Min søn kom med til kampene, fordi han kom hver gang, hvilket flere af de "gode" spillere ikke gjorde.
Flere af fædrene til de "gode" spillere opførte sig decideret modbydeligt, både til træning og specielt til kampene. De råbte og skreg til ungerne som var det en kamp mellem FCK og Brøndby.. Når de ikke ramte bolden rent eller missede en bold, så skældte de ud på ungerne og selvfølgelig også på dommeren, alt imens der blev drukket godt med øl på sidelinien...
Ungerne blev pacet i en grad som var ret uhyggelig for der skulle vindes for enhver pris...
Jeg prøvede på et tidspunkt at fortælle dem, at det altså var børn og at det handlede om at have det sjovt, når man spillede fodbold, men det trængte overhovedet ikke ind....
Efter én sæson stoppede min søn med at gå til fodbold, for det var simpelthen for ubehageligt, da han ikke var en af de "gode" spillere....
Der var sågar en far som højlydt brokkede sig over, at min søn spillede kamp og hans egen søn ikke spillede... Han var da fuldstændig ligeglad med, at træneren sagde, at det var fordi min søn kom til ALLE træningerne og det gjorde hans søn ikke...
Det er forældrenes egne uopfyldte ambitioner som bliver pacet over på børnene, ikke fordi de er stressede, men fordi de alle ser den næste Laudrup i lige nøjagtigt deres barn...Og så er det ikke sjov længere, så er det dødsensalvorligt...
Stressede forældre.
Mon noget af hysteriet skyldes at nogle forældre er så stressede, at frustrationerne kommer ud enten i trafikken, eller når de blot burde være fredelige tilskuere, til en hyggelig fodboldkamp med børnene.
Måske der var nogle forældre, der burde tage deres liv op til revision?
Er det virkelig nødvendigt med et nyt køkken hvert femte år, eller fire udlandsrejser, hvert år.
Måske børnene ville være bedre tjent med at forældrene skruede ned for det materielle ræs og blev forældre der gad deres børn og andre på en mere positiv måde.