Flere stoppet i færdselskontrol på Orø

Flere bilister fik bøder og blev stoppet i ulovlige køretøjer, at politiet lørdag eftermiddag lavede færdselskontrol på Orø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I to en halv time lørdag eftermiddag tjekkede politiet trafikken og trafikanterne på øen. Blandt andet blev en 53-årig mand sigtet og anholdt for spirituskørsel.

Flere sigtelser

Den 53-årige blev desuden sigtet for kørsel uden gyldigt kørekort, da han ikke havde generhvervet førerretten. Den 53-årige blev desuden sigtet for at have påsat stjålne nummerplader på køretøjet, manglende forsikring og indregistrering.

Stoppet i golfbil

Mens politiet ventede på at lægen skulle ankomme og tage blodprøven af den 53-årige, blev politifolkene opmærksomme på en person, der kom kørende i en golfbil med påhængsvogn. Vogntoget var ikke forsikret og heller ikke registreret og opfyldte i øvrigt ikke kravene for at kunne blive indregistreret som bil.

 

Desuden blev der skrevet flere bøder for manglende sikkerhedssele og ikke medbragte kørekort.


Nyhedsoverblik