Fire tiltalt for vold ved fest i forsamlingshus

Fire unge er tiltalt for et voldeligt overfald mod to andre unge udenfor Sneslev Forsamlingshus ved Ringsted i september. Sagen begynder i denne uge

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fire unge på 17 og 18 år brugte både totenschlæger og strømpistol, da de den 1. september sidste år overfaldt to mænd uden for Sneslev Forsamlingshus ved Ringsted.

Det fremgår af anklageskriftet i straffesagen mod mændene. Sagen begynder onsdag i Retten i Roskilde.

Volden gik ud over en 17-årig og en mand i 20'erne, der blev overfaldet uden for forsamlingshuset på Haslevvej ved Ringsted midt om natten.
Det ene af ofrene blev ifølge anklageskriftet slået i hovedet med en hjulnøgle af en af de tiltalte.

Offer fik brud på kæben

Ofret mistede bevidstheden og fik flere skader, blandt andet brud på kæben, brud på øjenhulen, en brækket næse, løse tænder og hjernerystelse.
Bagefter slog og sparkede alle de fire tiltalte flere gange det andet offer.

Læs også: To indlagt efter slagsmål i forsamlingshus

Han blev blandt andet slået med en medbragt totenschlæger og fik flere gange stød med en strømpistol, som de også havde med. Derved mistede han kortvarigt følelsen i benene, fremgår det af anklageskriftet.

Overfald var planlagt
Det fremgår også, at anklageren mener, at de fire tiltalte i fællesskab havde planlagt overfaldet.

Ud over den grove vold er de fire unge tiltalt for ulovlig våbenbesiddelse ved at gå rundt med en totenschlæger og en strømpistol.

Der ventes dom i sagen fredag.

       /ritzau/


Nyhedsoverblik