Filadelfia er lukningstruet

Epilepsihospitalet Filadelfia står nu ikke kun til at spare to afdelinger væk. Nu viser det sig at hele hospitalet er lukningstruet. I dag blev 44 patienter udskrevet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På børneafdelingen pakker Helle Pedersen de sidste ting ned. To afdelinger skal nemlig lukke og sammen med sin epilepsiramte datter, er hun derfor tvunget til at tage hjem til Grindsted i Jylland.

- Det er en katastrofe. Der er altså ikke tænkt på mennesker og familier i det her forløb, siger Lene Pedersen.

I dag blev i alt 44 patienter sendt hjem, men fremover må Filadelfia måske helt dreje nøglen om.

De danske regioner har skåret hospitalets budget fra 155 millioner til godt 75 millioner kroner. Og for det beløb er det umuligt ifølge Filadelfias bestyrelse og fællestillidsmanden at drive et højt specialiseret epilepsihospital.

- Så lukker hospitalet. Det er den yderste konsekves i øjeblikket. Men vi håber selvfølgelig, at de vil finde de penge frem, siger Louise Sjørberg, der fællestillidsmand på Filadelfia.

Et andet sted på børneafdelingen er 9-årige Caroline Møller fortvivlet over at blive sendt hjem.

- Hun er ked af det. Hun er ikke afsluttet endnu, og vi ved ikke, hvad der skal ske. Hun er meget påvirket, siger Tina Møller.

Filadelfias fremtid er meget usikker, og på Christiansborg bakker man nu de epilepsiramte patienterne op.

- Noget af det første en ny sundhedsminister skal tage stilling til  er, hvordan man vil rede Filadelfia. Hvordan man sikrer, at regionen går ind og laver de aftaler, der skal laves, så patienter kan komme hen til et specialiseret sted og få den behandling, de har ret og krav til, siger Liselott Blixt (DF).

 


Nyhedsoverblik