Falster-pige videre i Voice

Lørdag, d. 4. februar 2012, kl. 20:04
af:

Dea Romme Larsen fra Nykøbing Falster gik fra en hverdag som arbejdsløs til en plads som sangstjerne i TV2's talentshow Voice.


26-årige Dea Romme Larsen havde kæmpet med jobansøgninger i flere måneder, da hun tog chancen og stillede op til TV2's talentshow Voice.

Nu er hun gået videre til de afgørende live-shows, hvor de sidste tyve deltagere dyster om en pladekontrakt og en professionel sangkarriere.

- Det ville være dejligt, hvis jeg kunne komme til at leve af musikken. Men lige nu er det bare en kæmpe oplevelse og en mulighed for at møde en masse nye mennesker inden for musikken, siger hun.

Dea Romme Larsen er uddannet pædagog, men har altid dyrket musikken i sin fritid. Nu er jagten dog sat målrettet ind på drømmen.

 

TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.