Er dit barn den næste Einstein?

Flere og flere forældre søger svar på, om deres barn er højt begavet. Det fortæller foreningen Gifted Children, som udspringer af Mensa.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Er dit barn højt begavet?

Få svar hos Gifted Children, der har telefontid mandag 10.00-12.00 og mandag-torsdag  20.00-22.00 på telefon:

70 23 62 07

Kilde: giftedchildren.dk

Der er i gennemsnit et barn i hver skoleklasse, som er højt begavet. Det ved forældrene godt. I hvert fald bliver foreningen Gifted Children kimet ned i deres telefontid af forældre, som spørger: Er mit barn rigtig klog? For 11-årige Regitze Sancoeur og hende forældre var det en lettelse at få fornemmelsen bekræftet.

 

- Det var rart at vide, at der var en årsag til det hele, siger Regitze Sancoeur.

Det er nemlig ikke altid lige nemt at være den kloge pige i klassen.

- Når man havde svaret på et spørgsmål, hvor selv læreren blev overrasket over, at man kunne svare, så tænkte man bare, hvorfor kunne jeg ikke bare være ligesom alle andre, fortæller Regitze Sancoeur.

I dag var der plads til alle forældrenes spørgsmål, da man kunne møde Gifted Children, en forening der er udsprunget af Mensa, på Næstved Hovedbibliotek.

- Vi kan møde alt lige fra forældre med meget udadreagerende børn til dem, der har nogle enormt spørgelystne børn. F.eks. kan de i en meget tidlig alder begynde at reflektere over døden, siger Margrethe Harlev, screener i Gifted Children.


Nyhedsoverblik