Efterskole går konkurs og lukker

Hindholm Efterskole ved Fuglebjerg har ikke kunnet tiltrække nok elever. Nu lukker den 24 år gamle efterskole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag dimmiterede det sidste hold elever fra Hindholm Efterskole ved Fuglebjerg. Den 24 år gamle efterskole går konkurs og lukker, fordi skolen i flere år ikke har kunnet tiltrække nok elever.

Det skriver Sjællandske.

Lukningen betyder, at 12 ansatte mister deres arbejde.

- Vi har håbet og kæmpet for, at det skulle lykkes, men vi må erkende, at der er for langt op til det antal elever, der kræves for at det ville være økonomisk forsvarligt at starte et nyt skoleår, siger formand for Hindholm Efterskoles bestyrelse, Arne Christoffersen, til Sjællandske.

Hindholm Efterskole har en samlet gæld på 22,3 millioner kroner.


Nyhedsoverblik