DSB politianmelder 14-årig for livsfarlig leg

Den 14-årige dreng, der legede livsfarlig leg på skinnerne, ved Mørkøv, er blevet meldt til politiet. Drengen var to gange i denne uge få centimeter fra døden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da drengen er under den kriminelle lavalder, kan han dog ikke blive dømt for hans vovede foretagende

- Vi skal afhøre drengen og hans mor, så vi kan klarlægge, hvorfor han rendte rundt ved skinnerne. Men det bliver en sag mellem de sociale myndigheder og familien at få drengen på andre tanker, så han ikke gør det igen, siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerre fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet beskriver episoden som dumdristig og fuldstændig uforsvarlig.

Ville imponere på Facebook
Drengen optog episoden på mobiltelefonen og lagde den på Facebook.

- Han er en ’like-hunter’.  Siden han lagde filmen op tirsdag til den blev fjernet i går aftes, har den haft over 27.000 likes og over 200 delinger på facebook. Sådan lyder meldingen fra presseafdelingen i DSB.

En ’like-hunter’ er en person, der putter ting på facebook, som de gerne vil have, at andre synes godt om. Hos DSB ønsker man ikke, at det bliver en tendens. Derfor valgte de at anmelde Facebook videoen og kontaktede politiet.

- Det er dødsensfarlig leg, og det er simpelthen så skrækkeligt. For de mange unge mennesker er det bare en leg. Men de tænker ikke over konsekvenserne for de mennesker, der kører toget, siger personalechef Tommy Damstedt Jørgensen, DSB Kalundborg.

Tommy Damstedt Jørgensen var på et rutinesikkerhedstjek i toget i mandags, da drengen første gang forsøgte at stå tæt på toget.

- Det skråner jo ned herude. Han kunne meget nemt være snublet og faldet ind over skinnerne. Og så havde han altså mistet livet, siger Tommy Damstedt Jørgensen.

Ikke det eneste offer
Havde det gået galt for den 14-årige, så var han ikke blevet det eneste offer. Det ved Tommy Damstedt Jørgensen, der selv har lokomotivfører ved fire alvorlige påkørsler med fatale følger, i løbet af hans karriere.

- Man får rysteture, og man græder. Det går ud over familien, når man kommer hjem. Man skælder ud på konen og børnene, og man har svært ved at sove. Det bliver en ond cirkel. Nogle kommer aldrig til at køre igen, siger Tommy Damstedt Jørgensen.


Nyhedsoverblik