Dronningen på impulsivt museumsbesøg

De ansatte på Fuglsang Kunstmuseum fik sig noget af en overraskelse i går, da dronning Margrethe uventet dukkede op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det blev en helt speciel dag på Fuglsang Kunstmuseum i Toreby onsdag, da dronningen pludselig meldte sin ankomst ved 15.15-tiden. Det skriver museet i en pressemeddelelse.

Majestæten var på privat besøg på Lolland-Falster og ønskede at besøge museet og opleve den aktuelle særudstilling, ’Uden for myldretid’, med fotoværker fra Danmarks yderområder,blandt andet Lolland-Falster.

En glad museumsdirektør, Anne Højer Petersen, viste rundt, og dronningen lyttede interesseret og spurgte ind til udstillingens tema.

Besøget sluttede klokken 16.


Nyhedsoverblik