Drenge stenede får til døde

Tirsdag, d. 19. maj, kl. 08:06
af:

Tre drenge udsatte torsdag aften et får for ualmindelig grove drenge streger. De stenede fåret til døde.


- Det er så forfærdeligt, så grimt, siger landbetjent Lars Jensen til Sjællandske i dag.

Han lægger ikke skjul på, at blandt mange forskellige sager er dette her én, der gør særligt indtryk på ham: Tre små drenge stener et sagesløst får til døde.

- Men nu har vi i det mindste fundet frem til de tre, og de gør det garanteret aldrig igen - om andre børn kan finde på dén slags, kommer vel an på, hvor megen medfølelse de har lært om hjemmefra.

- Det mærkelige er, at den ene af de tre drenge selv har dyr derhjemme, som han er meget glad for, siger den undrende landbetjent til avisen.

Det var torsdag aften lige omkring borgerlig spisetid, at de tre drenge fandt ud af, at nu skulle de slå et får ihjel. De gik til Godshåbsdalen i udkanten af Faxe by, hvor kommunen har udsat får, som skal holde den uønskede bjørneklo-forekomst nede. Her udvalgte de sig et får, som de trak ned i et vandhul, så det ikke havde en chance for at slippe fri - og så begyndte de at bombardere det med sten, til livet var tævet ud af det.

Bagefter gik de tilsyneladende upåvirkede hjem, men i løbet af aftenen fik den ene alligevel bondeanger, han betroede sig til sin far, der ringede til politiet i Næstved - og allerede fredag foretog landbetjenten i Faxe en afhøring af drengene, der alle går på en specialskole i Haslev, skriver Sjællandske.

- Drengene forstod godt alvoren i det, de har foretaget sig, siger landbetjenten, der nu er ved at være færdig med sin rapport, og dermed er sagen ude af politiets hænder og overgivet til de sociale myndigheder.Sådan er det, når man er så ung, at man ikke kan straffes på normal vis - drengene er nemlig kun 11, 10 og 8 år, og de har tilsyneladende været lige gode om den forfærdelige gerning.

Djævleyngel

De skulle fandme have nogle stryg sådan nogle snotunger, og forældrene skulle sgu lære noget om børneopdragelse, vær glad for jeg ikke kom forbi så skulle jeg lære dem en gang for alle, møgunger!.......

ons, 03/06/2009 - 00:12 — Ole (ikke efterprøvet)

Du har fuldstændig ret det kan ikke kaldes "drengestreger" men dyremishandling af værste skuffe. Der må være nogle forældre som har svigtet et eller andet sted.

lør, 23/05/2009 - 23:25 — Aaskov (ikke efterprøvet)

Drengestreger

Jeg ved ikke - men "TV2 Øst Redaktionen" vil I kalde det "drengestreger" at stene et får til døde?
Nu er jeg ikke dansk - så dybden i jeres sprog har jeg måske ikke forstået, men drengestreger er vel ikke det mest heldige udtryk I kunne benytte i denne sammenhæng?

lør, 23/05/2009 - 22:59 — Svein Ingebrigtsen (ikke efterprøvet)

Forældreansvar

Her er tale om så "små" børn, at det må være forældrene der må tage et medansvar, -
Når de ikke magter deres børn, må det højtbesungne "samfund" fjerne og opdrage dem.
Tænk hvad de ellers kan udvikle sig til.

tir, 19/05/2009 - 23:06 — Mathilde (ikke efterprøvet)

Vold.

Ja, Malene. "En ordenlig omgang" kan sagtens forbindes med vold/håndspålæggelse. Det er vel ikke "en ordenlig omgang øl" du ville give til knægtene?
Jer der sidder og brokker jer og samtidig mener at der skulle ydes vold på disse drenge er ikke en skid bedre selv. Vold avler mere vold. Husk det...

tir, 19/05/2009 - 19:35 — Martin (ikke efterprøvet)

Hej Louise...

Hvis jeg er en af de "kære venner" du opfordrer til at læse bøger og samtidig gør opmærksom på at det er ulovligt at opildne til vold i Danmark anno 2009, må jeg vist hellere lige skrive:
Slå du hellere "en ordenlig omgang" op og se om det nødvendigvis kun bruges i forbindelse med vold/håndpålæggelse.
Tak for oplysningen om at det er ulovligt at opfordre til vold i vore lille land- hvad har den oplysning at gøre med det her?
Sidst men ikke mindst... måske var ophævelsen af revelsesretten ikke så smart endda!! HAHA
Spøg til side.
De ansvarlige for den handling debatten drejer sig om, skal stadig efter min mening have en ordenlig omgang!

Malene

tir, 19/05/2009 - 17:02 — Malene (ikke efterprøvet)

Hvad er det for børn, eller skal jeg kalde det satans yngel, der kan stå og stene et stakkels får til døde. Hvis jeg nogensinde blev vidne til den slags så svarer jeg ikke for følgerne for mine handlinger. Jeg tror sgu næsten jeg kunne slå de børn eller unge ihjel. Ondskab mod værgeløse væsener får mit pis i kog.
Hvad sker der dog, jeg håber virkelig de unger bliver fundet og kommer til at stå til regnskab for deres handlinger.
Til alle de gårdejere der har dyr stående på marken, hold godt øje med jeres dyr få evnt. sat overvågning på - dyr fortjener at blive passet på og ikke mishandlet.
Ulla Majbritt Jensen

tir, 19/05/2009 - 14:54 — Ulla Majbritt Jensen (ikke efterprøvet)

Igen bliver vi undrene over for hvad børn/unge, dog kan finde på!!! Tænker bare på, at konklutionen er, den måde vi opdrager børn/unge er ikke godt nok, da jeg syntes der for mange bizzaer sager. Og jeg ser selvfølgelig uden om dem, som har børn og unge som har en fornuftig tankegang med empati.
Mener bare forældre skal være forældre og det er ok, at sætte grænser over for børn og de ikke skal være venner med deres børn.

tir, 19/05/2009 - 13:44 — Annettte Ina Hansen (ikke efterprøvet)

Hvad F.....

Nogen børn skulle bare ALDRIG have været født, eller også skulle nogen mennesker bare ALDRIG have været forældrer...

tir, 19/05/2009 - 13:34 — Mads Harald Nissen (ikke efterprøvet)

Frygteligt...

Hvad fanden sker der?? Hvor er forældrene henne?? Sådanne nogen møgunger..

tir, 19/05/2009 - 13:23 — Mig (ikke efterprøvet)

Det er en skrækkelig ting at gøre! Det må udelukkende kunne tilskrives forældrene. Hvis man lærer sine børn empati og respekt for liv, sker den slags ikke.

Sender ovenstående kommentarskrivere venligst henvisninger til de undersøgelser/afhandlinger, som slår fast, at man får almindeligt tænkende og empatiske børn af at tæve dem?

Jeg gør jer opmærksom på at opfordring til vold er ulovligt i Danmark anno 2009. I burde læse nogle bøger, kære venner.

tir, 19/05/2009 - 12:24 — Louise (ikke efterprøvet)

drengestreger

håber forældrene har så meget forstand at de giver deres kæledyr væk til nogen der har forstand på at tage vare på dem,og for håbentlig giver de modbydelige unger et ordentlig lag tæsk

tir, 19/05/2009 - 09:08 — y.andersen (ikke efterprøvet)

hvad pokker bilder sådan engang møgunger sig ind jeg giver dig ret malene de skulle have en ordenlig omgang

tir, 19/05/2009 - 08:24 — anonym (ikke efterprøvet)

Det er da fuldstændig syg adfærd. Forbandede møgunger, der skulle have en ordenlig omgang!!!

Malene

tir, 19/05/2009 - 08:20 — Malene (ikke efterprøvet)

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <img> <p> <br> </p> <b> </b> <font> <span>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • You may insert videos with [video:URL]

Yderligere information om inddataformater

Læs betingelser...

TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.

TV2 ØSTs forbrugermagasin Mere for pengene

TV2 ØSTs forbrugermagasin Mere for pengene