Jyske Bank: Den eneste forandring her og nu er navnet

Sådan lyder udmeldingen fra ordførende direktør, Anders Dam, Jyske Bank. Alt er som det plejer. I hvert fald lidt endnu.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En lokal sparekasse med stolte traditioner fra 1870, må i dag erkende sit nederlag.  Spar Lolland, som oprindeligt hed Den Lollandske Landbostands Sparekasse, skifter allerede fra i næste uge navn til Jyske Bank.

- Vi har en ydmyg indgangsvinkel til tingene, og vi laver ingen tilpasninger, før vi har været i en konstruktiv dialog med ledelsen. Sådan lyder udmeldingen fra ordførende direktør Anders Dam.

Afklaring til medarbejderne

Der har i lang tid hersket stor usikkerhed om, hvad der skulle ske med Spar Lolland.

- Medarbejderne har endelig fået afklaring, og alle følger med over til Jyske Bank.

Ændringer vil forekomme

På sigt skal der strammes op i virksomheden, og Anders Dam forklarer

- I Nykøbing Falster hvor der ligger både en Spar Lolland og en Jyske Bank, må vi se på om en sammenlægning kunne være aktuel. Men modsat er der ikke nogen Jyske Bank i Maribo, så der kunne det være man ville gøre udvide den Spar Lolland, der allerede er etableret der. Men alt det skal vi til at have en dialog om nu, siger Anders Dam.

Tryghed til kunderne

Ved midnat skifter systemet over til Jyske Bank.  

- Man skulle ikke have problemer med at hæve penge, med netbank eller noget andet i weekend. Det har været grundigt forberedt, og overgangen skulle gerne være smertefri. På mandag kan man også gå ned og hilse på den bankrådgiver, man hele tiden har haft, siger Anders Dam.

Han forklarer at Jyske Bank og Spar Lolland minder utroligt meget om hinanden. Derfor vil det være minimale ændringer kunderne vil opleve.

Aktionærerne taber

Det er især aktionærerne der betaler prisen.

- Vi er naturligvis kede af, at vi ikke kan gøre noget for aktionærerne. Det er især dem der bliver ramt. Og så rammer det også dem der efterstillede kapital. Men vi tror på, at vi kan udvikle os i en retning, så tingene kommer til at se bedre ud. Det bliver en udfordring. Men en udfordring vi ser frem til, siger Anders Dam.

Konkurrencedygtige banker

Jyske Bank understreger, at overtagelsen sker på initiativ af Spar Lolland. Men de afviser ikke de positive sider ved at overtage pengeinstituttet.

- Mange af de små banker lukker, og samles under de større banker. Vi vil gerne have lidt mere krop på i forhold til vores hovedes størrelse, så tingene passer sammen. Men vi er ikke gået aggressivt efter Spar Lolland. Det har bare vist sig at være den bedste løsning for alle, siger Anders Dam.


Nyhedsoverblik