Danmark går til kamp for det røde Ø-mærke

EU-kommisionen vil afskaffe dansk økologi-mærke, skriver DR Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det velkendte røde Ø-mærke, der fortæller de danske forbrugere, at de står med en økologisk vare i hånden, er truet. EU-komminsionen har foreslået af afskaffe nationale statskontrollerede økologi-mærker til fordel for et fælles EU-økomærke - det såkaldte bladmærke.

 

Det forslag møder kraftig modstand fra dansk side. På Knuthenlund på Lolland, der er et af de største økologiske landbrug i Region Sjælland, frygter ejer Susanne Hovmand Simonsen, at en afskaffelse af Ø-mærket vil koste hende omsætning:

 

- Vi skal kæmpe for det røde Ø-mærke for at sikre økologernes fremtidige omsætning, siger Susanne Hovmand Simonsen til DR Sjælland.

 

Også i landbrugets organisation Landbrug Og Fødevarer råbes der vagt i gevær:

 

- 98 procent af forbrugerne kender det røde Ø-mærke og otte ud af ti har tillid til det, så vi synes selvfølgelig, det er rigtig uheldigt, hvis man ikke kan fortsætte med at have det, siger økologichef Kirsten Lund Hansen.

 

Økologisk Landsforening, der er en sammenslutning af både forbrugere og producenter af økologi, blæser også til kamp for det røde Ø:

 

- Dansk Økologi er den, der står stærkest i hele verden, og en af forklaringerne på det er det meget nære samarbejde mellem erhvervet og myndighederne. Det er jo slået fast på en måde, så ingen dansker kan være i tvivl om, at det bærer økologiudviklingen, siger formand for Økologisk Landsforening Per Kølster.

 

      Den nyudnævnte minister Dan Jørgensen (S) vil i dag mandag tage sagen op på sit første ministerrådsmøde som minister for landbrug, fødevarer og fiskeri.

 

- Jeg tager det her op på mit første ministerrådsmøde i Bruxelles. Det er ikke er noget, vi vil acceptere i Danmark. Der er i hvert fald 5 - 7 andre lande, der også har nationale økologilogoer, og dem vil jeg selvfølgelig prøve at lave en alliance med, så vi kan få skudt det her ned, inden det overhovedet bliver til et officielt forslag, siger Dan Jørgensen til DR Sjælland.

 

/ritzau


Nyhedsoverblik