Bosted har stadig problemer trods fyret leder

Ringsted Kommunes revisionsfirma slår ned på flere forhold på Ringsted Bo- og Servicecenter, selv om der er gjort tiltag for at rette op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboere, som bliver efterladt, dårlig praksis for medicindosering, manglende indberetninger, øget arbejdspres og medarbejdere, der mistrives.

Efter 2 år og en fyring af den tidligere leder er problemerne fortsat mange på Ringsted Bo- og Servicecenter, der i september måned fik uanmeldt besøg af kommunens revisionsfirma BDO, som nu slår ned på flere forhold, der giver anledning til bekymring. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Beboere overladt til sig selv

På baggrund af besøget har BDO blandt andet kunnet konstatere, »at der ikke er sikkerhed for, at beboerne får den sammenhængende og målrettede pædagogiske støtte og hjælp, som de har behov for«, og en bekymret pårørende fortæller om flere oplevelser, hvor urolige beboere har været overladt til sig selv, imens medarbejderne tog sig af hendes søn i hans lejlighed.

- Det er klart, at det ikke lever op til vores forventninger, siger socialudvalgets formand Britta Nielsen (SF), til DAGBLADET Ringsted.


Nyhedsoverblik