Borgere protesterer mod omfartsvej

I Vig er en gruppe borgere gået sammen og har indsamlet 496 underskrifter mod nogle planer fra Vejdirektoratet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lige nu er der trafik og en lige vejlinje ind til Vig by.

Men fra Ravnsbjergvejbeboerne kan det snart blive en længere affære at komme på indkøb.

- Bilister har jo snart ingen interesse i at handle i Vig, når de lige så godt kan køre til Nykøbing Sjælland.

Det siger Lene Mortensen, der er talskvinde for gruppen ”Ravnsbjergvej som omfartsvej – nej tak”.

Omfartsvej giver omvej til Vig

Hvis det går som Naturstyrelsen har foreslået Vejdirektoratet, bliver det nemmere at komme forbi, men sværere at komme ind til Vig. På billedet ovenfor ses den stiplede linje som indikator for hvor, Naturstyrelsen foreslår Vejdirektoratet at lægge den nye omfartsvej. Når den stiplede linje rammer Ravnbjergvej, betyder det nemlig, at Ravnsbjergvej bliver lukket af og beboerne kan tage en omvej om det er til stranden eller byen.

- Jeg synes, det er trist, når borgerne kommer i klemme i lovgivningen, siger Lene Mortensen.

Støtte fra Borgen og byrådet

Rasmus Horn Langhoff (S) fra Folketingets transportudvalg mener, at borgerne har ret, når de foretrækker det løsningsforslag, der ikke omstændiggør trafikken på Ravnsbjergvej. Men han ser hellere, at der sker noget, end at der ikke gør.

- jeg støtter beboerne på Ravnsbjergvej, der argumenterer for løsningsforslag A (der fører uden om Ravnsbjergvej, red.), men jeg ser hellere, at der kommer en omfartsvej, end at der ikke kommer nogen overhovedet, siger han.

Borgmester og byråd er enige, lyder det fra borgmester Thomas Adelskov (S).

- Men hvis det bliver ad Ravnsbjergvej, ser vi i det mindste, at der bliver anlagt cykelsti til planerne, siger Thomas Adelskov.

Næsten 500 underskrifter

Bevæbnet med 496 underskrifter fra lokalbefolkningen drager Lene Mortensen og folk fra gruppen mod Christiansborg for at vise dem og tale gruppens sag foran Folketingets transportudvalg.

- Her håber jeg, at vi kan rejse noget politisk engagement, siger Lene Mortensen.

I sidste ende ligger beslutningen hos Vejdirektoratet, som vi desværre kunne træffe i dag.


Nyhedsoverblik