Børnene skal deles med voldelig eks-mand (Video)

Kvinden i denne video blev overfaldet og forsøgt kvalt af sin mand, mens deres børn kiggede på. Nu skal hun udlevere børnene til samvær med ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fortæl din historie:

Kontakt os, hvis du vil bidrage med din egen personlige historie:
Kontakt: Journalist Natasja Dybmose:
nady@tv2east.dk

Skilsmisseforældre skal samarbejde og være fælles om deres børn - også selvom den ene part har været voldelig i årevis og er idømt ubetinget fængsel for groft overfald. Det viser en sag TV2 ØST har fået kendskab til:

- Forældreansvarloven fra 2007 burde laves om - det er simpelthent naivt at tro at to mennesker, hvor den ene er krænker og den anden offer skal kunne blive enige om noget som helst. Og det er jo det loven fordrer. Det betyder børnene skal leve i et konstant spændingsfelt, siger Pia Deleurant, der er advokat for flere kvinder, der kæmper for at holde deres børn væk fra voldelige ex-mænd.

"Tine" bor på Sjælland - langt væk fra sin ex-mand, der har siddet 40 dage i fængsel efter han forsøgte at kvæle hende for tre år siden. Han har søgt om samvær og fået det tilkendt af statsforvaltningen, selvom han aldrig har været i behandling eller er blevet psykologundersøgt:

- Hvordan skulle jeg kunne udlevere mine børn og samarbejde med en person, der har forsøgt at slå mig ihjel og slået, truet og ydmyget mig, spørger hun.

Se interviewet med kvinden og en psykolog fra Red Barnets reaktion i videoen herunder:
[video:flv:090514_underjorden.flv]

For "Tine" betyder loven at hun ikke kan få ro omkring sin familie og at hun efterhånden har brugt flere hundrede tusind kroner på advokatbistand.

Men forældreansvarsloven og statsforvaltningen vil have hende til at samarbejde med eks-manden.

På Christiansborg overvejer retsudvalget lige nu om forældreansvarsloven skal ændres.

Else Guldager sidder i børnerådet. Her er de ikke begejstrede for udsigten til at politikerne vil ændre på forældreansvarsloven. Se hvorfor i interviewet herunder:
[video:flv:090514_guldager.flv]

Besøg TV2 ØSTs temaside om VOLD I HJEMMET

Hvad mener du? Kom med en kommentar herunder:


Nyhedsoverblik