Alle færger udsolgt

Fredag, d. 8. juli 2011, kl. 10:11
af:

Fredag og lørdag bliver danskernes store rejsedage. Hos Scanlines er færgeafgange fra både Rødby og Gedser udsolgt.


Det er i dag, at folkeskolernes ferie begynder, og det betyder fyldte motorveje. Scanlines i Rødby melder om udsolgte færger på både Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock fra tidlig morgen til tidlig aften til både Puttgarden og Gedser. Det er særligt i sydgående retning, at der i dag vil være kø ved havnen. Danskerne er dem, der har længst på ferie og kører derfor tidligt. Lørdag vil der derimod opst mere trængsel i nordgående retning. Det skyldes bl.a., at der er skiftedage i de danske sommerhuse lørdag.

- Vi har forberedt os på det og indkaldt ekstra personale, for det er den samme statistik¨, der gør sig gældende hvert år, siger kommunikationsansvarlig hos Scanlines, Anette Ustrup.

Søndag forventes at blive en mere rolig dag. 

Værre i gamle dage

Vejcenter Sjælland forudser, at der vil opstå mindre kødannelse ved Vestmotorvejen ved Slagelse og Korsør, hvor der er vejarbejde og en hastighedsbegrænsning på 70 kilometer i timen.  Derudover er der risiko for mindre kødannelse mellem Sakskøbing og Maribo i forbindelse med noget broarbejde,

Afdelingsleder for drift hos Vejcenter Sjælland, Lars Christiansen, regner dog med at komme igennem dagen uden de store problemer:

- Det er ikke som i gamle dage. Rejsemønstret er spredt over en llængere periode, så vi regner ikke med de store buler på vejen, siger han.  

Mindre kødannelse ved vestmotorvejen ve d Slagelse og Korsør, hvor der er vejarbejde med 70 km begrænsning men regner ikke med de store problemer.

 

TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.