Livredderen ved Høve Strand i Odsherred holder øje med algerne.
- Hvis der er rigtig mange af dem, så får vandet en blågrøn, gul eller ligefrem rød farve, siger livredder Morten Jensen.
Det handler om de såkaldte blågrøn-alger, som kan gøre mennesker syge.
Og algerne - de er på vej. Eksperterne forudser, at algerne vil ramme de sjællandske kyster om nogle uger. Vandet er lige nu 20 grader. Men når temperaturen stiger to grader mere, så er det varmt nok til algerne.
- Vi er i vandet hver dag for at se, hvordan det ser ud, lover livredder Morten Jensen.
DMI har lavet et kort, der viser, hvordan situationen ser ud med algerne ved kysterne. Her kan man følge udviklingen dag for dag: