9 måneders fængsel for overgreb på 14-årig

En 45-årig mand fra Præstø blev mandag idømt 9 måneders fængsel for overgreb på en 14-årig pige på opholdsstedet Skovbogaard ved Tappernøje. Det skiver Sjællandske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 45-årige mand fra Præstø arbejdede som vikar på opholdsstedet Skovbogaard ved Tappernøje da overgrebene sidste sommer fandt sted.

I går blev han i retten i Næstved i dømt 9 måneders fængsel for i tre omgange at have forgrebet sig på den 14-årige pige fra Københavnsområdet. I følge Sjællandske inviterede han blandt andet pigen hjem i weekenden, hvor hans jævnaldrende datter også var på besøg. Her sov de angiveligt alle tre i samme seng.

Den 45-årige forklarede i retten, at det var den 14-årige selv der ville have sex med ham. Men dommeren valgte istedet at tro pigens forklaring, som foregik bag lukkede døre.

- Jeg er glad for, at domsmændene og dommeren valgte at tro på pigens forklaring, siger anklager Jeanette Wincentz Andersen til Sjællandske.

Den 45-årige har nu mulighed for at anke afgørelsen, og har bedt om betænkningstid.


Nyhedsoverblik