33-årig mand truede kvinde med kniv

En 33-årig mand fra Ringsted truede mandag eftermiddag en 21-årig kvinde fra Jyderup med en kniv ved stationen i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En anmeldelse fra en bekymret borger førte mandag eftermiddag til, at politiet rykkede ud til et større skænderi mellem en 33-årig mand fra Ringsted og en 21-årig kvinde fra Jyderup. Undervejs i skænderiet havde manden angiveligt truet kvinden med en kniv.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Da politiet nåede frem til stedet var både manden og kvinden stadig til stede – og manden erkendte da også, at han havde haft en ulovlig kniv på sig, som han smed, da han så politiet.

Ikke sigtet for trusler

Der var tale om en 8 centimeter lang, låsbar foldekniv, som politiet fandt i noget græs ved stationen.

Politiet kunne dog ikke få beviser til at rejse sigtelse om at true kvinden, men manden kan se frem til at få en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse.

Han kan se frem til at køre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.


Nyhedsoverblik